Zlatan slår tilbage med hattrick og mål nummer 100 i pokalsejr

Læs mere
Fold sammen

Den svenske superstjerne Zlatan Ibrahimovic har i den seneste tid lagt ryg til massiv kritik fra de franske medier, der synes, at svenskeren både har attitude- og vægtproblemer.

Men Zlatan kan trygt åbne aviserne torsdag morgen, efter at han onsdag aften var manden bag Paris Saint-Germain 4-1-sejr over Saint Etienne i den franske pokalturnering.

Ibrahimovic scorede parisernes 1-0-mål på straffespark - i øvrigt hans mål nummer 100 i den franske hovedstadsklub - og i kampens sidste 10 minutter scorede han yderligere to gange og fuldendte dermed sit hattrick.

Den franske storklub har gang i en stor sæson. Ud over pokalsuccessen styrer Paris Saint-Germain mod endnu et fransk mesterskab. Holdet fører Ligue 1 - dog kun med et point ned til Lyon. Oven i hatten er holdet fortsat med i kampen om Champions League-titlen. I kvartifinalen venter FC Barcelona på PSG.