Zeca forventer pres fra Randers: En kamp med meget på spil

FCK's Carlos Zeca forventer, at Randers FC vil give holdet kamp til stregen, når de to hold mødes lørdag.

Foto: Liselotte Sabroe. FCK's Carlos Zeca (på billedet) forventer, at Randers FC vil give holdet kamp til stregen, når de to hold mødes lørdag. (Foto: Liselotte Sabroe/Scanpix 2017)
Læs mere
Fold sammen

FC Københavns 1-0-nederlag mod Brøndby tog hårdt på spillerne.

Sådan lyder det fra midtbanespilleren Carlos Zeca. Men nu skal holdet videre fra skuffelsen.

»Ligesom alle andre i og omkring klubben har vi haft det svært efter kampen i søndags.«

»Den eneste måde, vi kan komme videre på, er ved at få nogle sejre. Og det skal vi på lørdag,« siger Zeca til FCK's hjemmeside.

Lørdag møder FC København Randers på hjemmebane, og 29-årige Zeca ser frem til den første superligakamp i 2018.

»Vi skal bare sørge for at levere varen inde på banen og forbedre tingenes tilstand - og vigtigst af alt skal vi stå sammen,« siger Carlos Zeca.

Randers FC kæmper for at overleve i Alka Superligaen. Holdet vil derfor forsøge at give FC København kamp til stregen.

»De vil forsøge at gøre det så svært for os som muligt, fordi de har ryggen mod muren.«

»Og med tanke på vores egen situation så bliver det en kamp med meget på spil,« siger Carlos Zeca.

Den græske landsholdsspiller skiftede i sommer til FCK fra Panathinaikos.

Kampen mod Randers sparkes i gang lørdag aften klokken 18.

/ritzau/