Wozniacki videre til kvartfinalen

Tennisspilleren Caroline Wozniacki har spillet sig frem til kvartfinalen ved Japan Open i Tokyo. Forude øjner hun Venus Williams.

Efter et par magre uger har Caroline Wozniacki tilsyneladende fundet det gode spil frem igen ved WTA-turneringen Japan Open, der spilles i Tokyo i denne uge.

Danskeren besejrede onsdag kinesiske Meng Yuan med 7-6, 4-6, 6-1 og er dermed klar til semifinalen, hvor hun møder 25-årige Klara Zapalova fra Tjekkiet. En på papiret meget jævnbyrdig modstander, der med en verdensranglisteplacering som nummer 68 dog er fem pladser bedre end Wozniacki.

Lykkes det også at besejre tjekken, venter der formentlig en ordentlig mundfuld i semifinalen. Her ser det 17-årige talent nemlig ud til at skulle møde ingen ringere end Venus Williams, der indtil videre kun har givet otte servepartier fra sig i alt i sine to første matcher.

/ritzau/