Wozniacki overrasker: Med i stor amerikansk tv-serie

Caroline Wozniacki, nu som skuespiller. Fold sammen
Læs mere
Foto: Claus Fisker

Tennisspiller, model - og nu også skuespiller.

Caroline Wozniacki kan nu føje endnu en titel til cv'et. For hun bliver den seneste dansker til at optræde i en stor amerikansk tv-serie, i det kommende afsnit af HBO-serien 'Ballers'. Sammen med blandt andre Dwayne Jonhson, kendt som 'The Rock'.

Det blev afsløret søndag aften, hvor der blev teaset for sæsonens 12. afsnit med titlen 'Enter The Temple'.

Senere har Caroline Wozniacki selv bekræftet sin optræden i 'Ballers' på Twitter. Det er sket i to svar til andre brugere, der har spottet hende i det kommende afsnit.

»Du har set rigtigt. Følg med i næste afsnit,« skriver den danske tennisspiller:

»Glem ikke at følge med på søndag. Og lad være med at nyse eller at kigge væk, så går du glip af det.

Sidste udsagn kunne tyde på, at Caroline Wozniackis optræden i 'Ballers' er meget kortvarig.

Caroline Wozniacki har tidligere lagt billeder på Instagram, hvor hun besøgte 'Ballers'-settet. Dengang gik der rygter om, at hun skulle være med i serien, der handler om en flok tidligere og nuværende NFL-spillere i Miami. Det er første sæson af serien, der begyndte i sommeren 2015. Foruden Dwayne Johnson medvirker også Andy Garcia og Rob Corddry i 'Ballers'.

Du kan se en traileren til det kommende afsnit af 'Ballers' med Caroline Wozniacki her.