Wozniacki-kamp på bane 1

Caroline Wozniacki skal lørdag igen i aktion på Wimbledon-anlægget. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Caroline Wozniacki kommer lørdag igen til at spille på en af Wimbledon-anlæggets store baner.

Således er den femte-seedede danskers tredjerunde-kamp i damesingle mod italieneren Camila Giorgi (seedet 32) placeret på bane 1.

Da hun vandt sin kamp i første runde over kineseren Zheng Saisai, foregik dette på legendariske Centre Court.

Medmindre regnen vælter ned over London, vil kampen blive servet i gang klokken 14 dansk tid.

Caroline Wozniacki har i tre kampe mod Camila Giorgi kun vundet en enkelt gang. Det skete sidste år på græsset i den engelske badeby Eastbourne. Ellers har danskeren tabt i US Open og New Haven.

I herredouble skal Frederik Løchte Nielsen sammen med sin engelske makker, Jonathan Marray, også i aktion. De møder på bane 5 det 16. seedede columbianske par Juan-Sebastian Cabal og Robert Farah.