Wolfsburgs spillere skriver rørende nekrolog til dræbt holdkammerat

fbl-ger-bundesliga-wolsburg-be
A poster reading "Why?? Rest in peace, Junior! We will never forget you" lays in front of the Volkswagen Arena stadium of German first division Bundesliga football club VfL Wolfsburg in Wolfsburg, central Germany, on January 11, 2015, after a deadly car crash of the club's player Junior Malanda. Belgian under-21 international and Wolfsburg midfielder Junior Malanda died when a car he was travelling in smashed into a tree, the German club said on January 10, 2015. AFP PHOTO / DPA / PETER STEFFEN +++ GERMANY OUT
Læs mere
Fold sammen

I en rørende nekrolog minder Wolfsburg-spillerne deres holdkammerat Bernard 'Junior' Malanda, der tidligere på måneden blev dræbt i en trafikulykke.

Nicklas Bendtner og resten af Wolfsburg-mandskabet vil ifølge den tyske avis Bild være til stede, når deres nu tidligere holdkammerat begraves tirsdag i Bruxelles.

I en nekrolog i lørdagens udgave af Braunschweiger Zeitung skriver spillerne blandt andet:

»Vi er alle uendeligt chokerede, og det er svært for os at sætte ord på den store sorg, som indhyller os. 'Junior' var en glad person, som udstrålede styrke. (...). Det var en fornøjelse at arbejde sammen med ham. Hans engagement i VfL Wolfsburg var utrætteligt og hans holdånd eksemplarisk. Han vil blive savnet.«

Den 20-årige fodboldspiller omkom i en trafikulykke på vej til lufthavnen. Belgieren med afrikanske rødder sad på bagsæddet uden sele, blev slynget ud af bilen og døde på stedet.

Efterfølgende har flere Bundesliga-spillere sørget på Twitter, ligesom Wolfsburg-spillerne, herunder Nicklas Bendtner, også har ytret deres sorg.

Wolfsburg befinder sige lige nu i Sydafrika, hvor de søndag eftermiddag vandt 4-3 over Chippa United. Nicklas Bendtner startede inde uden dog at gøre opmærksom på sig selv som målscorer.