Wilbek har fundet den nye kvindelandstræner

ulrik-wilbek-sportschef-i-dhf-
Læs mere
Fold sammen

Den 28. december blev Jan Pytlick fyret som landstræner for det kvindelige danske håndboldlandshold. 14 dage senere har sportschef Ulrik Wilbek hans afløser på plads. Det oplyser Dansk Håndbold Forbund i en pressemeddelelse.

I meddelelsen skriver DHF, at de på tirsdag vil præsentere »det nye trænerteam på kvindelandsholdet«.

Den nuværende Team Tvis-træner Klavs Bruun Jørgensen er flere gange blevet nævnt som det bedste bud på en ny træner.

Over for TV2 vil han da heller ikke afvise noget.

»Jeg vil ikke afvise det,« siger Klavs Bruun Jørgensen og fortsætter:

»Det er et landstrænerjob, så det er et skridt op ad stigen. Og så er der alt det omkring det at være landstræner: Hvis man får det ind under huden, så kan det være, der bliver mulighed for det andre steder også. Det er et spændende job, det er der ingen tvivl om.«

Efter Jan Pytlick blev afskediget i slutningen af december, har Heine Eriksen været indsat som midlertidig afløser.