Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Den tidligere walisiske landsholdsspiller John Hartson mener, at Michael Laudrup i sidste ende blev et offer for sin egen succes. Hartson, der i 90erne var en stor tank-forward i London-klubberne Arsenal, West Ham og Wimbledon, og som nu er ekspertkommentator hos BBC, mener, at Laudrup havde svært ved at følge op på resultaterne fra sin første sæson i Swansea, hvor det blev til en pokaltriumf i Liga Cuppen, kvalifikation til Europa League og en niendeplads i Premier League.- Han forlader et Swansea-hold, som er midt i tabellen og stadig med i FA Cuppen og Europa League. Det er ikke en katastrofal præstation, og man skal huske, at klubben for ti år siden var i fjerde division og spillede på Vetch Field.
- Men når man vinder et trofæ og spenderer 12 millioner pund på en angriber (Wilfried Bony, red.) - noget der ville have været utænkeligt for bare et par år siden - så stiger forventningerne blandt fansene, medierne og i bestyrelsen.
Selvom Swansea ikke har levet op til de nye forventninger i denne sæson, mener Hartson stadig, at Laudrup har gjort det godt i den walisiske klub.
- Laudrup har sørget for stor succes til Swansea. Ligegyldig hvilken klub han næste gang kommer til, vil de få en rigtig god manager.
- Han er en del af Swanseas historie, og han kan være stolt af det arbejde, som han har udført, lyder de pæne ord fra John Hartson til den nu fyrede danske manager.