Vingegaard svarer på Riis-kritik: Jeg har hår på brystet

Jonas Vingegaard har haft behov for at slappe af, og det har arbejdsgiveren Jumbo-Visma givet ham lov til.

Danish rider Jonas Vingegaard gestures before the start of the Etten-Leur professional cycling race in Etten-Leur, on August 14, 2022. (Photo by Bas Czerwinski / ANP / AFP) / Netherlands OUT Fold sammen
Læs mere
Foto: BAS CZERWINSKI
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Tour de France-vinderen Jonas Vingegaard var ikke en del af Danmarks hold ved sidste uges VM i Australien.

Vingegaard stod ikke til rådighed for landsholdet på grund af opgaver for arbejdsgiveren Jumbo-Visma.

Tour-vinderens fravær fik den tidligere cykelstjerne og holdejer Bjarne Riis til undre sig over, hvad Vingegaard foretog sig, mens mange andre ryttere deltog i VM.

Til B.T. udtalte Riis, at han syntes, at Jumbo-Visma skærmede Tour-vinderen meget af, og at Vingegaard selv måtte til at få sig noget hår på brystet, da han ikke er 21-22 år længere.

Mandag svarer 25-årige Vingegaard på Riis-kritikken over for Ekstra Bladet.

- Det er jo ikke, fordi jeg ikke har hår på brystet. Jeg synes da, at jeg er blevet meget moden de sidste par år, siger Jonas Vingegaard til avisen.

Tour-vinderen fortæller, at han har haft behov for et hvile ud ovenpå på den store bedrift i Frankrig tilbage i juli.

Efter fejringen i Paris, Holland og Danmark har han blot kørt et enkelt gadeløb i Holland.

- Jeg havde behov for at slappe af efter Touren, så det har været en god tid, og det er jo ikke ofte, man får lov til at have to måneder uden at køre cykelløb, men det gav holdet mig lov til, og det er jeg rigtig glad for, siger Vingegaard til Ekstra Bladet.

Søndagens linjeløb ved VM i cykling blev vundet af Belgiens Remco Evenepoel.

To uger før VM-triumfen i Australien havde belgieren sikret sig den samlede sejr i Vuelta a Espana.

/ritzau/