Villarreal sendte Barcelona ned i tabellen

Villarreal vandt 3-1 over FC Barcelona, som dermed røg ned på fjerdepladsen i den spanske liga. Valencia overhalede også Barcelona.

Villarreal spillede sig lørdag aften op på andenpladsen i den bedste spanske fodboldrække efter en hjemmebanesejr over mægtige FC Barcelona. Villarreal valgte kun at benytte Jon Dahl Tomasson i kampens sidste 10 minutter, men hjemmeholdet kunne også sagtens uden den danske landsholdsanfører.

Santiago Cazorla og Marcos Senna bragte Villarreal foran med 2-0 i løbet af kampens første 13 minutter. 17-årige Bojan Krkic reducerede, men inden pausen havde Senna med sin anden straffesparksscoring scoret til slutresultatet.

Dermed overhalede Villareal FC Barcelona i tabellen, og den catalanske klub, der spillede uden sin brasilianske stjerne Ronaldinho, røg helt ned på fjerdepladsen. Valencia vandt nemlig 4-2 ude over Deportivo La Coruna og strøg også forbi.

Topholdet, Real Madrid, spiller senere lørdag mod Espanyol.

/ritzau/