Viborg tromler videre mod Superligaen

Arkivfoto. De to hold mødte hinanden tilbage i september. Dengang endte kampen 2-2. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Med en sikker 2-0-sejr over FC Fredericia har Viborg lagt sig alene i front i NordicBet Ligaen.

Kampen var ikke andet end et kvarter gammel, da Aleksandar Stankov bragte hjemmeholdet foran. Fredericia forsøgte at finde et hurtigt modsvar, men viborgensernes defensiv var bundsolid fredag aften.

Og i starten af anden halvleg skulle det blive endnu sværere for gæsterne at komme tilbage i kampen. Og det kan de takke sig selv for. Det var nemlig Thomas Perch-Nielsen, der var så uheldig at sende bolden i eget mål.

Der kom ikke flere scoringer i kampen, og Viborg kan derfor fortsat kalde sig ubesejrede i denne sæson af NordicBet Ligaen. De ligger alene i front med 27 point efter 13 kampe - tre point ned til Lyngby, der dog har en kamp til gode. Fredericia ligger nummer syv med 14 point efter 12 kampe.