Viborg stormer videre mod Superligaen

Viborg fortsætter Superliga-formen med en sejr over HB Køge.
Læs mere
Fold sammen

1. divisions tophold Viborg fortsætter marchen mod en ny tilværelse i Superligaen.

Skærtorsdag sikrede træner Auri Skarbalius og resten af det jyske mandskab en sejr på 2-0 over HB Køge, og dermed er der et hul på 12 point ned til AGF på tredjepladsen, der ikke giver oprykning.

Målscorerne for Viborg blev Serge Deble og Marcel Rømer, som scorede direkte på hjørnespark.

Længere sydpå sikrede Vejle Boldklub sig fornyet liv i bunden af 1. division med en sejr på 2-1 over Skive. Det betyder, at vejlenserne rykker op på en midterplads og har fem point til nedrykningspladserne.

Øvrige resultater inden de sene eftermiddagskampe er Brønshøj, der spillede 1-1 med AB, og endelig kom der en nulløsning i kampen mellem Vendsyssel og Fredericia.

AGF, der har to kampe i hånden i forhold til topholdet Viborg, spiller senere Skærtorsdag mod Roskilde, mens AC Horsens møder Lyngby hjemme.