Verdens bedste lige nu? Ja, godt nok sidder VM-trøjen på danske Mads Pedersen, men belgiske Wout van Aert er et solidt bud på den mest komplette rytter på kloden. Det skal man ganske enkelt være, hvis man vinder en spurt uden hjælp fra holdkammeraterne, dagen efter man har kørt et dræbende tempo op mod den første bjergafslutning.
Hvor Wout van Aert tirsdag tog fronten af feltet, da målstigningen Orcières-Merlette begyndte, og med en sjældent imponerende kraftanstrengelse reelt banede vejen for Primoz Roglics etapesejr, var det onsdag kun på de sidste afgørende meter, han stødte frem og strøg først over stregen.
Med et køligt overblik og troen på egen acceleration greb han hjulet på Cees Bol, Sunwebs sprinter, da afslutningen i Privas nærmede sig.
Van Aert havde luret, at Sunweb var det klart bedste tog på de sidste kilometer, hvor danskerne Søren Kragh Andersen og Casper Pedersen leverede tæt på et perfekt studie i, hvordan en sprinter skal skydes af tæt mod stregen.
Men Cees Bol kom blot til at agere ufrivillig sidste leadout for Wout van Aert, der havde fået en ekstraordinær fridag fra rollen som superhjælper på Jumbo-Visma og brugte den mulighed til at sikre det hollandske mandskab den anden etapesejr i træk.
Karrieren var i reel fare for at slutte alt for tidligt for Wout van Aert, der mistede resten af sæsonen og først reelt var tilbage efter coronapausen – men det i en form, der er skræmmende god.
I skræmmende god form
At Wout van Aert ganske enkelt er i en klasse for sig, afslørede optakten til Tour de France da også med sejre i to af de største italienske løb, nyklassikeren Strade Bianche og kendingen Milano-San Remo. Den ene med soloridt de sidste 13 kilometer og den anden ved at spurtbesejre Julian Alaphilippe.
Kombinér det med sidste års etapesejr i Tour de France, hvor den snart 26-årige belgier ligeledes slog de bedste sprintere uden assistance, og det står klart, hvor fremragende en rytter den tidligere dobbelte verdensmester i cykelcross er.
Husker man tilbage til touren anno 2019, vil det for mange dog være billederne af den storblødende van Aert, liggende på asfalten i Pau, der toner frem. I et sving under enkeltstarten skar Wout van Aert hjørnet for skarpt og blev fanget af en af de modhager, der holder hegnene langs ruten sammen.
Resultatet var et dybt sår i hoften og en efterfølgende fejloperation gav så voldsomme komplikationer, at karrieren var i reel fare for at slutte alt for tidligt for Wout van Aert, der mistede resten af sæsonen og først reelt var tilbage efter coronapausen – men det i en form, der er skræmmende god.
Elementær fejl fra tophold
På en ellers ualmindeligt begivenhedsløs dag i Touren, hvor end ikke de mindre franske invitationshold gad at slå sig selv ihjel i et TV-venligt, men omsonst udbrud, kom en del af dramatikken dog først efter etapen.
For med 17 kilometer til mål greb Julian Alaphilippe en dunk fra en soigneur, og da reglerne forbyder, at man modtager mad og drikke inden for de sidste 20 kilometer, kostede det den franske darling 20 sekunders straf, hvilket betød, at britiske Adam Yates fra Michelton-Scott er ny mand i den gule førertrøje.
TV-billederne efterlod ingen tvivl, men man må undre sig over, at et så professionelt hold som Deceuninck-Quickstep ikke havde sat sig bedre ind i løbsprotokollen og flyttet hjælperen de nødvendige tre kilometer tilbage på ruten.
Muligheden for at genvinde trøjen lever dog for Alaphilippe, når feltet torsdag skal prøve kræfter med Massif Central og en afslutning i 1.500 meters højde.
