Ved vejs ende

Upopulære Michael Rasmussen er tæt på at gøre arbejdet færdigt. Den bjergsikre grimpeur fra Tølløse abstraherede fra tilskuernes mishagsytringer og kørte sin anden etapesejr hjem. Kun sort uheld kan nu forhindre dansk triumf i Paris.

Michael Rasmussen skal ikke længere være så nervøs for angrebene fra Alberto Contador (i midten). <br>Men angrebene og beskyldningerne om dopingsnyd bliver mere og mere skingre. Fold sammen
Læs mere

»Touren vindes i Paris,« konstaterede Michael Rasmussen, da han i går havde sikret sig årets anden etapetriumf og i højeste grad ligner vinderen af Tour de France 2007.

Det kan man kalde klædelig forsigtighed, men trods alle forbehold får han svært ved at bortforklare, at der nu nærmest skal sort uheld til, hvis det ikke bliver ham, der stiger op på podiets højeste trin på Champs Ellysees på søndag, men om den klejne mand også bliver hyldet for sejren, er en helt anden sag.

I går var der både ved starten og i Pyrenæerne franske tilskuere, der klart udtrykte, at de ikke ligefrem elsker manden i den gule trøje. Det skyldes naturligvis de dopingbeskyldninger, der er rettet mod ham.

Selv benægter han ethvert kendskab til ulovlige stimulanser, og 14 gange er han blevet testet negativ, men franskmændene tror ham ikke.

»Jeg begynder at forstå, hvad Lance Armstrong gik igennem, de syv år han vandt Touren,« sagde Rasmussen på det internationale pressemøde.

»Jeg beundrer ham mere og mere, efter jeg selv har prøvet, hvordan det er.«

At Rasmussen har et problem med sit image er så klart som aftensolen her på legendariske Aubisque. Selv forklarede han massernes sikkert lidet flatterende tilråb med, »at folk er frustrerede«. Frustrerede over at Touren igen er ramt af dopingkandaler.

»Tilskuerne og mange ryttere i feltet er irriterede over, hvad Aleksandre Vinokourov har gjort, men han er her jo ikke mere, så derfor går det ud over mig.«

Men lige så upopulær som han er, lige så overbevisende er denne danske grimpeur som bjergkonger hedder på fransk, når benene taler. I går knuste han på det nærmeste rivalen Alberto Contador på det sidste stykke. Eminent bjergarbejde af Rasmussen, der endte med at distancere rivalen med 35 sekunder og alt i alt nu er over tre minutter hurtigere. Det er svært at forestille sig, at spanieren kan indhente det på den afsluttende enkeltstart på lørdag og slet ikke inden, hvor der køres på flad vej.

ETA sprængte bomber
»Jeg vandt en etape i dag, men jeg har ikke vundet Touren,« understregede Rasmussen. »Jeg husker stadig, hvad der skete på den forfærdelige enkeltstart for to år siden, hvor jeg ødelagde alt for mig selv og derfor ikke kom blandt de tre bedste.«

Dagens dopingspørgsmål handlede om, at Rasmussen på sit tilløbsstykke af et pressemøde på hviledagen sagde, at han havde talt med Den Internationale Cykelunion (UCI)s antidopingchef Anne Gripper, da han i april 2006 fik en skriftlig advarsel for ikke at oplyse, hvor dopingkontrollanterne kunne finde ham.

En klokkeklar fadæse, al den stund hun ikke var ansat i UCI på det tidspunkt. »Jeg har rodet det hele sammen. Jeg troede, det var hende, jeg talte med, men har nu fået at vide, at det var en anden kvinde. Iøvrigt rodede jeg også rundt i datoerne,« lød forsvarstalen.

En dag, hvor Touren tog på gæstevisit i Spanien, hvilket fik CSCs spanske kaptajn Carlos Sastre til at gøre en indsats, der længe så ud til at blive belønnet. Over hjemlandets bjerge var han primus motor i et femmands udbrud, der talte tre landsmænd. Spansk så det basker, så at sige, og i den forbindelse skal det da nævnes, at separatistorganisationen ETA tog ansvaret for et par mindre, uskadelige bombesprængninger undervejs.

På et tidspunkt var forspringet på over fem minutter, men da Rasmussen og resten af Rabobank-holdet for alvor skruede op for blusset, måtte Sastre indse, at løbet var kørt, hvilket er ensbetydende med, at hans drøm om at slutte blandt de tre bedste nok bedst kan betegnes som ret urealistisk.

»Jeg satte alt på et bræt. Det var alt eller intet i forsøget på at udleve min drøm,« sagde han bagefter. »Det lykkedes ikke, men når man gør sit bedste, kan man ikke tillade sig at være skuffet.«

Sastre er nu nummer fem i klassementet, men har over fire minutter op til nummer tre som er australske Cadel Evans.