USA vinder bronze og ødelægger legendes farvel

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Den levende legende, tjekkiske Jaromir Jagr, spillede sin sidste landskamp i VM-bronzekampen mod USA, men han måtte forlade banen uden metal om halsen, da USA vandt 3-0.

Efter 25 års landsholdstjeneste for Tjekkoslovakiet og sidenhed Tjekkiet indstillede Jaromir Jagr sin landsholdskarriere i 3-0-nederlaget til USA i VM's bronzekamp. En glorværdig landsholdskarriere, der ikke sluttede som fortjent. Måske var det derfor, at tjekken ikke ville lade sig hylde med en solo-æresrunde trods publikums taktfaste klapsalver.

Jaromir Jagr og resten af det tjekkiske mandskab havde da heller ikke ret meget at juble over. Tjekkiet vandt godt nok skudstatistikken med overlegne 39-16, men Connor Hellebuyck i USA's mål stod endnu en gang fremragende og nægtede hjemmeholdet scoringer på flere oplagte chancer.

Nick Bonino, Trevor Lewis og Charlie Coyle stod for de amerikanske scoringer i en hårdt spillet kamp, hvor der var mange bataljer mellem spillerne.

Det var anden gang på tre år, at USA sikrede sig VM-bronze.

De tjekkiske værter kan derimod se tilbage på en skuffende slutrunde, hvor de endnu en gang sluttede uden for medaljerækkerne. Det var således tredje verdensmesterskab i træk, at Tjekkiet måtte gå tomhændet fra den glatte is.

Det forvænte tjekkiske publikum må bede til de højere magter i håb om, at Jaromir Jagr endnu en gang kan overtales til at trække i landsholdstrøjen, når nye VM-medaljer skal uddeles om et års tid.