Urent trav

Hestesporten får snart del i tipsmidlerne. Ifølge regeringen og tidligere skatteminister Ole Stavad (S) er det en håndsrækning til en sport i selvforskyldte problemer, men det er langt fra hele sandheden. Skatteministeriet har i årevis holdt hestene i et jerngreb.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Landets bedste krikker løb i den forgangne uge med mere opmærksomhed, end de har fået i de seneste mange år.

Desværre var opmærksomheden ikke for det gode. Rigsrevisionen har afsløret, at en overførsel af små 100 millioner kroner fra Dansk Tipstjeneste til hestesporten skete uden lovhjemmel, og Folketingets statsrevisorer har krævet en forklaring fra Skatteministeriet, hvor hele den alvorlige fejltagelse synes at være opstået.

Sagen handler først og fremmest om fejl i embedsførelse og om manglende orientering til Folketinget. Derimod har der aldrig fra politikernes side været tvivl om, at hestesporten skulle have del i Tipstjenestens store pengekasse.

Faktisk er velviljen så stor, at den midlertidige støtteordning via Tipstjenesten snart afløses af direkte støtte fra tipsmidlerne. Det sker, når et stort flertal i Folketinget inden længe stemmer for regeringens forslag til ny tipslov.

Forleden var forslaget til førstebehandling, og med skatteminister Svend Erik Hovmand (V) og en af hans forgængere, socialdemokraten Ole Stavad, i spidsen, fik partierne afleveret den besked til hestesporten, at dens problemer med faldende spilleindtægter og truende banelukninger snart kan være løst. Problemer, som politikerne i øvrigt ser som selvforskyldte - og af samme grund opfatter de deres nye millionstøtte som ren barmhjertighed. Fra Ole Stavad lød det således:

»Nu har vi haft de her diskussioner, jeg tror, jeg kan sige i alle de år, jeg har siddet i Folketinget, det vil sige over 20 år, og hver gang vi tror, at vi har fundet en løsning, kommer hestesporten tilbage og siger, at de alligevel ikke har kunnet løse problemerne, og om vi kan hjælpe dem. Og vi har hjulpet den ene gang efter den anden. Nu er problemet jeres eget. Det nytter ikke, at I kommer tilbage, hvis ikke I kan løse det inden for de her rammer. Ansvaret er jeres.«

Ude på de efterhånden noget øde trav- og galopbaner måtte mange holde ikke bare deres heste, men også sig selv i tøjret, da de hørte de ord. De modtog i høj grad beskeden som en provokation. Som urent trav, om man vil. Netop fordi afsenderen var Ole Stavad.

Samme Stavad ses mere end nogen anden som bagmand for de problemer, sporten slås med. Havde Stavad som skatteminister været mere forstående over for branchens ønsker og mindre for statens eget spillemonopol, Dansk Tipstjeneste, ville situationen i dag have set ganske anderledes ud, lyder det fra fremtrædende personer i hestesporten.

»Hvis nogen må bære et ansvar for sportens problemer, er det først og fremmest politikerne, og her tænker jeg især på Ole Stavad,« siger Erik Juellund, der har bestridt en række topposter - blandt andet som mangeårig formand for travbanen i Charlottenlund og som medlem af DanTotos bestyrelse, inden selskabet blev opkøbt af Tipstjenesten.

Netop DanToto-handlen spiller en stor rolle i historien om hestesportens problemer. Det var ikke alene i den forbindelse, at det netop afslørede lovbrud blev begået. Omstændigheder op til handlen er samtidig helt afgørende for miljøets opfattelse af at være blevet topstyret fra statens og især Ole Stavads side. Eller som formanden for Klampenborg Galopselskab, Mogens Poulsen, udtrykker det:

»Gruppevoldtaget af Skatteministeriet.«

Historien er som følger: DanToto var fra etableringen i 1988 og frem til 2000 ejet og drevet af hestesportens egne topfolk. Det gjorde de ikke særlig godt, og det er de de første til at indrømme. De havde det nu heller ikke nemt. I de seneste årtier er danskernes interesse for heste faldet drastisk. Som Erik Juellund forklarer, er familiemønsteret ændret, og farmand kan ikke længere bare tage på travbanen om søndagen og spille for et par hundrede kroner. Familien forventer, at han er derhjemme.

Samtidig havde DanToto allerede fra sin fødsel en enorm konkurrent i Dansk Tipstjeneste. I en årrække tilbød monopolet ikke andet end tipskuponen. Men Lottos indtog med drømmen om den helt store gevinst fik ikke bare danskerne til at spille for væsentligt flere penge. I 1988 erkendte politikerne tilmed, at statsmonopolet havde gjort livet så surt for omsætningen ude på væddeløbsbanerne, at de dels gav tilladelse til etableringen af DanToto, dels satte hestesporten på støtten i form af et årligt tilskud fra Kulturministeriet på mellem 16 og 20 millioner kroner.

»Dengang var der en politisk erkendelse af, at statens egen virksomhed var ved at kvæle en dansk kulturarv,« konstaterer Mogens Poulsen.

Hjælpen var dog en stakket frist. I slutningen af 1990erne var DanToto økonomisk truet på livet. Spilleselskabets ledelse var åbenlyst i vildrede, og hestesporten generelt var plaget af intern splittelse. Handlekraftige beslutninger, der kunne bringe sporten og selskabet videre, var en mangelvare. Dog var der enighed om én ting.

Kun et samarbejde med en større og kapitalstærk partner kunne redde DanToto. Hestefolket så mod Sverige. Hér havde spilleselskabet ATG få år forinden skabt en gedigen succes med indførelsen af mere populære spil, som ikke krævede vanvittig megen viden om heste, og som havde nogle meget store præmiepuljer. Ofte helt op til 50 millioner kroner. Det var spil med endnu større drømme, end selv Lotto kunne sætte i folks hoveder, og på kort tid var hestespil faktisk de mest populære i Sverige. Et næsten tilsvarende udvikling var sket i Norge, og DanToto så en mulighed for, at ATG kunne skabe det samme mirakel herhjemme - til gode for ATG selv, men ikke mindst for sporten.

ATG var villig til at betale 300 millioner kroner for DanToto, og de danske computere var allerede stillet om, så de kunne kommunikere med de svenske totalisatorer. Men ATG og DanToto havde endnu ikke taget skatteminister Ole Stavad i ed. Først langt inde i forhandlingerne gav han dem lov til at komme ind på hans kontor, og hér mødte blandt andre Mogens Poulsen en minister, der helt klart ikke brød sig om DanTotos samarbejde med ATG.

»Han tilbød i stedet at tage kontakt til Dansk Tipstjeneste for at høre, om de kunne være interesseret i et samarbejde. Det tilbud tog vi imod, selv om det stod klart for os, at et samarbejde kort og godt handlede om, at Tipstjenesten skulle overtage os. Men forhandlingerne gik godt, og vi fik skrevet en god hensigtserklæring,« fortæller Mogens Poulsen.

I erklæringen stod der, at Tipstjenesten skulle slippe 200 millioner kroner, så dansk hestesport kunne nå op på skandinavisk niveau.

»Men Ole Stavad og hans embedsmænd satte en stopper for den aftale. De mente, det var for mange penge,« konstaterer Mogens Poulsen.

Resultatet blev i stedet, at parterne oprettede Hestesportens Finansieringsford med et indskud på 50 millioner kroner. Dertil fik DanTotos ejere - de danske løbsbaner - 10 millioner kroner for at sælge selskabet til Tipstjenesten, og man enedes tillige om en særlig garantiordning i en overgangsperiode på to år. Ordningen skulle sikre, at sporten kunne klare sig, indtil Tipstjenesten som forventet havde fået skik på DanToto og skabt en god forretning med overskud, hvoraf en del skulle videre til hestene.

Inden den endelige aftale havde DanToto imidlertid gjort nye tilnærmelser til svenskerne, for man var langt fra tilfredse med den betaling, Ole Stavad tilbød.

»Vores reaktion var, at det ikke kan være rigtigt, at staten ikke vil betale en ordentlig pris for selskabet. Vi var mere værd. Vores hensigt var at give danskerne mulighed for at spille på væddeløb i Sverige, og havde vi fået lov til det, ville DanToto være et godt papir,« forklarer Erik Juellund, der dengang også var medlem af DanTotos bestyrelse.

Hvad selskabet præcis havde været værd, hvis der var givet tilladelse til spil i udlandet, er svært at vurdere. Men i branchen tales om mindst et par milliarder kroner. ATG omsætter således for seks milliarder kroner om året på det svenske marked.

Problemet var bare, at DanToto ikke kunne få lov til at åbne for spil i udlandet. Ole Stavad sagde nej. Skatteministeriet ønskede ikke at få en konkurrent til sit eget guldæg, Dansk Tipstjeneste, og vurderede i øvrigt, at det ville være i strid tipslovens ånd og bogstav.

»Staten pressede os ind i folden for at beskytte sit eget monopol. Vi kunne ikke gå i samarbejde med ATG, for det tillod ministeriet os ikke, og vi kunne ikke fortsætte alene, for økonomien var for dårlig. Vi var tvunget til at handle med Tipstjenesten. Jeg kritiserer ikke Ole Stavad for det. Jeg forstår godt, at de ville værne om deres pengemaskine. Jeg konstaterer bare, at det forholder sig sådan,« siger Mogens Poulsen.

Derimod er han mere kritisk over for statens næste skridt i sagen. Blækket var ikke tørt i aftalen mellem Dansk Tipstjeneste og DanToto, før Ole Stavad pludselig ændrede opfattelse af spil i udlandet. Det nye statsejede DanToto fik således fra dag ét lov til at tilbyde spil på for eksempel svenske baner. En handling, som mange banedirektører og andre i hestesporten den dag i dag endnu ikke har tilgivet Ole Stavad. »Magtmisbrug,« siger flere. I Erik Juellunds øjne er det under alle omstændigheder den værste oplevelse, han fik i hele sagen.

»Staten gav sit eget monopol lov til noget, som sporten ikke kunne få lov til i årevis. Jeg bryder mig ikke om monopoler. Konkurrence er altafgørende for at skabe en god udvikling. Men jeg bryder mig især ikke om, at staten bruger et monopol på den måde,« siger Erik Juellund.

Med lovændringen øgede ministeriet værdien af DanToto betragteligt. Nu er sagen imidlertid den, at Tipstjenesten aldrig for alvor har brugt sin ret til spil i udlandet. Det er muligt i dag at spille på løb i Sverige, men Tipstjenesten har via datterselskabet DanToto aldrig slået stort på tromme for det.

Ikke mindst af den grund er økonomien i DanToto aldrig blevet som forventet. Selskabet har i de senere år ikke været i nærheden af de overskud, som skulle bringe dansk hestesport op på svensk og norsk niveau, og Rigsrevisionen vurderer ligefrem i sin netop offentliggjorte undersøgelse, at DanTotos økonomiske fremtid er usikker.

Forklaringen på problemerne er åbenbar. Dansk Tipstjenste har bevidst holdt lav profil om deres hestespil, fordi alle deres beregninger viser, at øget spil på heste vil stjæle omsætning fra Lotto. En beregning taler om, at der vil blive flyttet cirka 200 millioner kroner, og det er der ingen idé i, da hestespil som V75 giver flere penge tilbage til spillere og færre til Tipstjenesten.

Hestesporten har opfordret spillemonopolet til at åbne for det såkaldte »Harry-Boy« - en svensk hestevariant af Lyn-lotto, der kræver et minimum af viden om heste. Tipstjenesten har konsekvent sagt nej. Dels af frygt for sin Lotto-omsætning. Dels fordi ministeriet ifølge Mogens Poulsen og andre har pålagt monopolet at holde sig væk fra Harry-Boy.

»I forbindelse med forhandlingerne om den nye tipslov bad jeg endnu engang Skatteministeriet om at overveje Harry-Boy, men det havde embedsmændene helt klar ikke til sinds,« oplyser Mogens Poulsen.

Han forstår dem sådan set godt. Mogens Poulsen sidder i dag i DanTotos bestyrelse og gør sig ingen illusioner om, at nye hestespil kan føre til øget omsætning for Tipstjenesten som koncern. Han ville være lykkelig for at se Harry-Boy i alle landets kiosker og med kæmpe præmier til vinderne, for det ville skabe større interesse for spil på heste og dermed for hestesport i det hele taget.

»Men jeg har vanskeligt ved at tro på, at spillet kan få en omsætning, så Tipstjenestens samlede indtjening stiger, og så er der jo ingen grund for dem til at begive sig ud i det. Dertil kommer, at det rent praktisk vil være næsten ubetaligt at indstille alle forhandlernes terminaler til hestespil,« siger Mogens Poulsen.

Hverken han eller Erik Juelland bebrejder i det hele taget Dansk Tipstjeneste for DanTotos og hestesportens problemer. De er til en vis grad selvforskyldte. Men de beder politikerne og ikke mindst Ole Stavad om også at vende blikket indad.

»Det er forkert at tørre det hele af på sporten. Vi har været holdt i et jerngreb af politikerne. Det hverken kan eller skal de løbe fra. Det vil heller ikke være rigtigt at kritisere Tipstjenesten. De gør bare, hvad de får pålagt af deres statslige ejere,« fastslår Mogens Poulsen.

Erik Juelland er enig:

»Vi har ikke selv formået at fastholde danskernes interesse for hestesport. Det må vi tage på os, og som tidligere bestyrelsesmedlem i DanToto må jeg også tage på mig, at vi ikke gjorde arbejdet godt nok. Men det er først og fremmest politikerne, der har gjort tilværelsen sur for os, fordi de har nægtet os mulighed for at indføre de spil, som var nødvendige. Dansk hestesport ville have stået i en helt anden situation i dag, hvis politikerne havde ladet os styre udviklingen selv. Så havde det ikke været nødvendigt at sætte os på tipsnøglen.«

Ude i staldene og på banerne er de nemlig langt fra stolte af, at skulle på støtten. De er opvokset i et miljø, hvor der sættes en ære i at klare sig selv, og tipsmidler opfattes lidt som kunstigt åndedræt.

Hvis politikerne så stod ved, at sporten er holdt nede i mange år af statens favorisering af sit eget spillemonopol, ville forståelsen nok være større. Så ville provokationen føles mindre, når Ole Stavad eller Svend Erik Hovmand eller Venstres Leif Mikkelsen som chefarkitekterne bag den nye tipslov påstår, at de i årevis har været sportens redningsmænd.

I hestesportens øjne kan det næsten ikke være mere forkert.