United sled sig til uafgjort mod West Bromwich

Manchester United's Dutch midfielder Daley Blind (3rd R) celebrates scoring their second goal with United's first goal-scorer, Belgian midfielder Marouane Fellaini during the English Premier League football match between West Bromwich Albion and Manchester United at The Hawthorns in West Bromwich, central England on October 20, 2014. AFP PHOTO / PAUL ELLIS RESTRICTED TO EDITORIAL USE.No use with unauthorized audio, video, data, fixture lists, club/league logos or "live" services. Online in-match use limited to 45 images, no video emulation.No use in betting, games or single club/league/player publications. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Manchester United skulle mandag aften forsøge at fortsætte den gode stime i Premier League, hvor Louis van Gaalls tropper i de sidste to kampe har fået seks point. Det skulle ske på udebane mod upåagtede West Bromwich.

Men allerede fra kampens første minut var det tydeligt, at det var hjemmeholdet der var mest klar.

Mesterskabskandidaterne fra Manchester havde generelt svært ved at få spillet til at køre, og det var derfor ikke spor ufortjent, at Stephane Sessegnon efter bare otte minutter kunne bringe hjemmeholdet i front på en velplaceret indersideafslutning fra kanten af Uniteds felt.

Så skulle man tro, at United ville vågne op. Men det skete ikke, og West Bromwich kunne fortjent gå til pause med en 1-0 føring.

I pausen havde Louis van Gaal valgt at skifte en anonym Ander Herrera ud til fordel for belgiske Marouane Fellaini. Og det gav pote med det samme. I det 47. minut brugte den tårnhøje belgier sin fysik til at skabe sig plads i feltet, og med et drøn af en afslutning bragte han balance i regnskabet.

Manchester United var som forvandlet i anden halvleg og pressede konstant spillet op på West Bromwichs halvdel.

Alligevel var det hjemmeholdet, der ud af det blå atter kunne bringe sig i front. Som så mange gange før i sæsonen så United-forsvaret sårbare ud, og Chris Brunt kunne med en simpel flad aflevering bag om forsvaret sende Saido Berahinho af sted i dybden. Alene mod David De Gea svigtede angriberen ikke, og så stod den pludselig 2-1 til West Bromwich.

Et kvarter før tid var Robin van Persie tæt på at score sit tredje sæsonmål, men hollænderen måtte se sin afslutning ramme indersiden af stolpen.

Til gengæld kunne Uniteds anden anden hollænder, Daley Blind, række armene i vejret i kampens døende minutter. Blind fulgte godt op på en returbold uden for West Bromwich-feltet og kunne på fornem vis udplacere Boaz Myhill i målet.

Selvom de røde djævle pressede på til det sidste, endte det med pointdeling mellem de to hold. Resultatet betyder, at Manchester United efter otte runder er 10 point efter førerholdet Chelsea.