United-fans gemte sig forgæves på toilet før storkamp

To Manchester United-fans overnattede på et toilet på Old Trafford, men fik ikke set Arsenal-kamp.

Manchester United-Arsenal-kampen endte 1-1. Reuters/Jason Cairnduff Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Manchester. Planen mislykkede for to Manchester United-fans, som gerne ville overvære lørdagens Premier League-kamp mellem United og Arsenal på Old Trafford.

Fredag var de to fans med på en rundvisning på Uniteds hjemmebane, men det lykkedes duoen at liste væk fra gruppen, skriver BBC.

De to fans gemte sig på et toilet på stadion, og tanken var, at de om lørdagen så kunne få gratis adgang til storkampen mod Arsenal.

Desværre for duoen blev de om morgenen lørdag opdaget i forbindelse med en rutinemæssig sikkerhedskontrol.

Ifølge BBC blev de to fans sendt videre til politiet, som til sidst besluttede sig for ikke at anholde duoen.

United oplyser ifølge BBC, at der under alle omstændigheder ikke var nogen fare for publikum på Old Trafford.

De to fans, som blev opdaget, havde ikke farlige genstande på sig, eftersom de blandt andet var igennem en metaldetektor inden fredagens guidede tour.

/ritzau/