Uefa sigter Zenit for racisme blandt klubbens fans

Zenit-fans sang angiveligt racistiske sange ned mod en farvet RB Leipzig-spiller i Europa League-kamp.

Zenit-fans er anklaget for at have optrådt racistisk i forbindelse med sidste uges Europa League-kamp mod tyske RB Leipzig. Fold sammen
Læs mere
Foto: ANTON VAGANOV

Det Europæiske Fodboldforbund (Uefa) sigter den russiske klub Zenit for racisme blandt klubbens fans.

Zenit-fans er anklaget for at have optrådt racistisk i forbindelse med sidste uges Europa League-kamp mod tyske RB Leipzig.

I den forbindelse blev der blandt andet kastet objekter ind på banen.

Der vil blive afhørt en høring i sagen 31. maj, to uger inden det går løs ved VM-slutrunden i Rusland.

Uefa har ikke givet oplysninger om hændelserne, men ifølge antidiskriminationsforeningen Fare Network blev der sunget racistiske sange mod en farvet spiller, der lå skadet på banen.

Det er den anden racismesag for klubben i denne sæson, der senest blev straffet med en bøde i december.

Den omtalte kamp fra sidste uge sluttede 1-1, og dermed avancerede RB Leipzig til kvartfinalerne med 3-2 samlet.