U21-landsholdsanfører skifter fra Fulham til Burton

Fulham lejer Lasse Vigen Christensen ud til Burton Albion i den næstbedste engelske række.

Læs mere
Fold sammen

Fodboldspilleren Lasse Vigen Christensen skifter fra Fulham til Burton Albion i den næstbedste engelske række.

Det meddeler Burton Albion, som på sin hjemmeside offentliggør, at man har lejet den danske U21-landsholdsanfører for et halvt år.

- Man håber at gøre en forskel i en positiv retning, når man skriver under med et hold. Jeg er kommet hertil for at gøre alt for at hjælpe holdet.

- Jeg er en tovejs-midtbanespiller. Jeg kan gøre et job fremad banen, men kan også gøre det den anden vej, siger den 22-årige dansker til klubbens hjemmeside.

Lasse Vigen Christensen har blot spillet få kampe for Fulham i denne sæson.

Fulham ligger på niendepladsen i Championship, mens Burton Albion er placeret under nedrykningsstregen med 25 point efter 27 kampe.

/ritzau/