Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Den tidlige VM-billet kan vise sig at være ekstra heldig for Tyskland.
Forud for de kommende kampe i VM-kvalifikationen mod Liechtenstein og Armenien er den tyske trup nemlig blevet ramt af coronavirus.
Det oplyser Tysklands Fodboldforbund (DFB) ifølge nyhedsbureauet dpa.
Forsvarsspilleren Niklas Süle er blevet testet positiv, mens Joshua Kimmich, Serge Gnabry, Jamal Musiala og Karim Adeyemi er røget i karantæne, fordi de har været tæt på ham.
Kimmich, Gnabry og Musiala er til daglig holdkammerater med Süle i Bayern München, mens Adeyemi spiller for Red Bull Salzburg i Østrig.
Fællestræningen tirsdag er aflyst, og spillerne har fået besked på at træne individuelt.
Landstræner Hansi Flick har i kølvandet på coronasituationen indkaldt Ridle Baku, Maximilian Arnold og Kevin Volland til truppen.
DFB meddeler, at Süle er fuldt vaccineret og symptomfri. De øvrige spilleres vaccinestatus er imidlertid uvis.
For nylig stod Joshua Kimmich dog frem og fortalte, at han har undladt at blive vaccineret mod coronavirus.
Årsagen er, at han er bekymret for langsigtede virkninger af vaccinen.
Kimmichs fravalg medførte en storm af kritik. Den alsidige landsholdsspiller er da også en del af et mindretal, der ikke er blevet vaccineret.
Den Tyske Fodboldliga (DFL) oplyste i slutningen af oktober, at mere end 90 procent af spillerne og andre ansatte i de to bedste tyske rækker er vaccineret.
I oktober blev Tyskland den første nation, der foruden værtslandet Qatar kvalificerede sig til næste års VM-slutrunde.
/ritzau/