Tysk sprinter vandt stensikkert i Giroen

Arkivfoto. Kittel kunne løfte armene over sejren på anden etape af Giro d'Italia Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Anden etape af Giro d'Italia blev afgjort i en massespurt, som blev vundet af tyske Marcel Kittel, der kørte over stregen i overlegen stil foran Bouhanni, Giacomo Nizzolo og Viviani, der blev henholdsvis to, tre og fire.

Det skete efter en etape, der blev domineret af et udbrud bestående af Belkins Maarten Tjallingii, Colombias Romero Corredor, Lotto Belisols Armée og Neri Sottolis Fedi. Udbryderne blev dog hentet fire kilometer før mål., hvorefter tyskeren kunne banke over stregen.

Etapen bar meget præg af det hårde irske vejr på etapen, der blev kørt i Belfast, med regnvejr, som gjorde forholdene ekstra svære i løbet. Med 36 kilometer tilbage af etapen opstod der et styrt efter positionskampe, hvor det glatte underlag blev for svært at køre på.

I kampen for at hente udbryderne var det primært Orica-GrenEDGE med føreren af løbet Svein Tuft, der tog det store ansvar for at hente dem hjem. Svein Tuft kom bare ikke med i mål sammen med feltet. Derfor er holdets Michael Matthews ny mand i den lyserøde førertrøje.

Det meste af udbruddet blev hentet med fire kilometer tilbage og lidt efter var blev sidste mand, Tjallingii, der havde forsøgt med et soloridt, ligeledes hentet. Der var dog aldrig rigtig tvivl om, at udbruddet ville blive hentet.

For Maarten Tjallingii fik han mere end bare en masse TV-tid ud af udbruddet, han kan nemlig nu iføre sig løbets bjergtrøje efter at have høstet de maksimale seks point på anden etape.