Tyrkisk stjernefrø nedlagde Atletico

Hakan Calhanoglu scorer til 1-0 mod Atletico Madrid. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

21-årige Hakan Calhanoglu scorede sejrsmålet og var spilleren i centrum, da Bayer Leverkusen vandt 1-0 mod Atletico Madrid i den første af to opgør i Champions Leagues 1/8-finale.

Tyrkerens scoring var nemlig kampens eneste, og det var nok til at sikre Bayer Leverkusen et fint udgangspunkt før returkampen.

Resultatet var måske ikke den største sensation i denne runde af Champions League. Men det store lyspunkt på Bay Arena var formentlig en anden, end horden af trænere og agenter på tribunerne havde troet før opgøret start.

Men der var nok én, der lige spærrede øjnene mere op end andre. Personen er den tyrkiske trænerlegende og landstræner i hjemlandet, Fatih Terim. Han så nemlig den uge tyrker Hakan Calhanoglu spille blændende i Leverkusens offensiv og afgøre kampen i anden halvleg.

Opgøret må være Hakan Calhanoglus rigtige gennembrud på den internationale scene, selvom han har spillet få landskampe for Tyrkiet, og i 2014 blev nomineret til den såkaldte 'Golden Boy', der uddeles til årets bedste spiller under 21 år.

Landstræner Fatih Terim var nok egentlig mere kommet til Tyskland for at følge sit Tyrkiets stjernespiller Arda Turans præstation for Atletico Madrid. Men Arda Turan, eller bare Arda, som tyrkerne omtaler ham, skuffede totalt. Og den kreative midtbanespiller blev frustreret pillet ud i anden halvleg og erstattet af Fernando Torres.

Hakan Calhanoglu var dog fortsat manden i centrum, og det blev for meget for Atletico Madrids Tiago. I to omgange sparkede portugiseren tyrkeren ned, og så blev han udvist med et kvarter tilbage af opgøret.

Med tre minutter tilbage af kampen var det så Hakan Calhanoglus tur til at forlade banen. Men modsat Tiago blev det til stående klapsalver.

Returkampen mellem Bayer Leverkusen og Atletico Madrid afvikles 17. marts i den spanske hovedstad.