Tusindvis af venner og kollegaer kæmper om håneretten: »Vi har et virkelig stærkt fællesskab«

Hele arbejdspladser gør det. Fætre og kusiner i øst og vest. Gamle soldaterkammerater. Forbundet af managerspil, hvor der kæmpes om håneretten. Hvorfor egentlig?

Hvert år sættes der mellem 400.000 og 500.000 managerhold fordelt på cirka 200.000 brugere. På billedet Ole Christensen, den ene af to grundlæggere af Swush, der udvikler managerspillene på Holdet, iført årets juletrøje. Fold sammen
Læs mere
Foto: Linda Kastrup
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Tid til genrejsning. Tid til at vise dem, hvem der ved mest om engelsk fodbold.

Min sidste runde blandt kollegaerne i gruppen på Holdet var ikke imponerende. Hvorfor troede jeg så meget på Manchester City? Jeg skulle have gjort som min ven på Christiansborg og have satset på Leeds. Men jeg går ikke i fælden denne gang: sælger alle mine City-spillere. Selvom Southampton venter, er det sikkert nu, de langt om længe præsterer og henter point til mit sejrshungrende hold.

Som over en halv million danskere de seneste 20 år dyster vi weekend efter weekend om, hvem der bliver ugens manager. Kritikken er kras, når en af os glemmer at skifte ud til den kommende runde, og det hænder. Der er trods alt andet i livet end virtuelle hold med fodboldspillere, Formel 1-kørere eller cykelryttere, der får point baseret på præstationerne i den virkelige verden.

Jeg husker stadig min fjerdeplads i Champions League-spillet i 2010. Ikke i vores gruppe, men i Danmark. Et skønt minde. Seks flasker vin om måneden i et helt år leveret hjem på adressen. Femtepladsen var et års forbrug af Faxe Kondi. Hvor var jeg glad for den fjerdeplads! Siden da har der været langt mellem snapsene.

Holdet er et socialt medie, der for nylig havde 20-års jubilæum. Ifølge Ole Christensen, direktør og partner i Swush, der udvikler managerspillene, udgør de en »social sammenhængskraft« for mange af brugerne.

»Vi har grupper med hele arbejdspladser, familier og gamle soldater- eller gymnasiekammerater. Flere har fortalt os, at managerspillene er den måde, de nu har kontakt med vennerne på, efter de er blevet voksne, har fået børn og er flyttet forskellige steder hen. De mødes et par gange om året, men i det daglige er det managerspillene, der forbinder dem,« fortæller Ole Christensen.

Christian Mahrt, garvet manager på Holdet

»Vi er jo også nærmest blevet voksne sammen gennem managerspillene.«


Hvert år sættes der mellem 400.000 og 500.000 managerhold fordelt på cirka 200.000 brugere, og ifølge Ole Christensen er langt størstedelen af dem mænd.

»Vores mest engagerede brugere er med i alle spil. De ser en masse sport, er interesserede i statistik og har spillet med i 15-20 år. 80 procent af dem spiller med i gruppespil. Men mange af dem er også blevet fans af sport gennem managerspil. Pludselig følger man også med i golf og Formel 1, hvor man tidligere kun kendte noget til fodbold,« siger Ole Christensen, der sammen med Jesper Carstensen grundlagde Swush i 2000, hvor internettet »buldrede afsted«, og Martin Thorborg, Jubii-grundlæggeren, »åbnede manges øjne for det at være selvstændig«.

I årets Tour de France-spil gav det masser af point at have slovenerne Primoz Roglic (til venstre) og Tadej Pogacar på sit managerhold. Fold sammen
Læs mere
Foto: KENZO TRIBOUILLARD.

»Vores oprindelige tanke var at gøre managerspil nemmere ved at tage det fra aviserne til nettet, men vi indså hurtigt, at det sociale vægtede tungt. Vi var nogle af de første herhjemme med en social platform, hvor sportsfans kunne interagere med hinanden og kæmpe om at kunne kalde sig weekendens bedste træner.«

»En måde at dyrke fællesskabet på«

Anne Mette Thorhauge er lektor på Institut for Kommunikation ved Københavns Universitet og forsker i computerspil som samværsform. Selvom managerspillene ikke har mange fællestræk med titler som »Counter-Strike« og »League of Legends«, gør nogle af de samme dynamikker sig gældende, pointerer hun:

»Ofte er computerspillene noget, der ligger naturligt i forlængelse af en eksisterende interesse. Managerspillene opstår i forbindelse med Tour de France, EM i fodbold eller nye sæsoner i de nationale ligaer, og hvis du synes om det at sidde og se eksempelvis cykling, og du deler interessen med nogle venner eller kollegaer, ja så er managerspillene en måde at dyrke fællesskabet på – særligt her under coronaen,« siger Anne Mette Thorhauge.

»I managerspillene kan du trække på din sportsviden til at spille et spil, uden at du nødvendigvis skal afsætte voldsomt meget tid til det i hverdagen. Det er et ganske tilgængeligt spil for folk, der også har et fuldtidsjob og en familie, de skal passes. Det kan være en af årsagerne til, at det har den relativt store udbredelse,« uddyber hun.

Takumi Minamino slår revner i Crystal Palace med sit mål til 1-0 til stor glæde for en af mine tætteste modstandere i gruppen. Opgøret sluttede 7-0. Fold sammen
Læs mere
Foto: CLIVE ROSE/REUTERS/Ritzau Scanpix.

Blandt de omtrent 200.000 aktive brugere i dag er den 48-årige Christian Mahrt, der bruger timer på at sætte og diskutere managerhold. Han spiller med i grupper, der består af kollegaer, venner og venners venner.

»Vi er alle store fodboldnørder, så selvom vi måske ikke har meget til fælles, ud over fodbolden, så gør vores passion, at vi har et virkelig stærkt fællesskab. Vi er jo også nærmest blevet voksne sammen gennem managerspillene,« siger Christian Mahrt, der sammen med gruppen har været på flere fodboldture i ind- og udland.

Medlemmerne går så højt op i deres managerspil, at de efter hver turnering holder en ceremoni, hvor vinderen hyldes med en tale og en spillertrøje. Taberen får vandrepokalen Tabernes Tårer, der skal stå fremme som et minde om nederlaget – angiveligt til frustration for deres hustruer og kærester.

Tilbage til mit eget managerspil.

Manchester City vandt 1-0 over Southampton. Fint nok skulle man tro, men kollegaerne satsede på Liverpool, som knuste Crystal Palace med 7-0. Som den ene skrev i en irriterende bibemærkning:

»Rent held, at jeg ti minutter inden kampstart fik tjekket startopstillingen. Jeg havde hverken Matip eller japaneren (Takumi Minamino, red.) på det hold, jeg satte i går.«

Drømmen om håneretten og 72 flasker god rød- og hvidvin har lidt et nyt knæk.