TREFOR henter dansk talent i Tyskland

Kasper Asgreen kører her Post Danmark Rundt. Fra næste år vil han køre endnu mere i sit hjemland. Fold sammen
Læs mere

Team TREFOR - Blue Water, som fra næste sæson får navneforkortelse og blot skal hedde Team TREFOR, henter det danske talent Kasper Asgreen på 20 år hjem. 

Han kommer efter et år i tyske MLP Team Bergstrasse.

Det fortæller teamet i en pressemeddelelse.

»Vi snakkede allerede med ham før denne sæson, hvor han så endte i Tyskland. Men efter et år i Tyskland har Kasper lært at stå på egne ben. Han kan køre en rigtig god enkeltstart, og derudover er han en meget stærk rytter. Med den rigtige hjælp og nogle gode holdkammerater kan han komme rigtigt langt,« siger Jakob Nielsen, manager på holdet.

 

Kasper Asgreen, der de to sæsoner har kørt i top 10 på U23 DM-enkeltstarten, ser også frem til udvikle sig videre hos Team TREFOR.

 

»De værdier, holdet står for med talentudvikling, passer rigtigt godt med det, som jeg gerne vil. På den lange bane er målet at blive professionel, så det, jeg går allermest efter, er, hvor jeg ser udviklingspotentiale,« siger Kasper Asgreen.