Når Tour de France lørdag eftermiddag begynder i Barcelona, vender en af cykelsportens gamle og traditionsrige discipliner tilbage i det store udstillingsvindue.

Efter syv år i dvale er holdtidskørslen med igen, og dermed bliver der pustet nyt liv i en disciplin, der tilsyneladende har været på direkte kurs mod glemslen.

- Jeg har savnet det. Jeg elsker holdløb, erklærer den tidligere rytter og sportsdirektør Brian Holm.

- Det er i de løb, hvor man som sportsdirektør er mest nervøs. Alt kan gå galt. En kørefejl, en teknisk fejl, en defekt, en forkert kommando, en for lang eller for kort føring. En, der kører for hurtigt ud af et sving.

- Alle på holdet sidder på nåle, forklarer Brian Holm.

Engang var den teknisk krævende tidskørsel en fast del af programmet i store etapeløb.

Der var en holdtidskørsel i hvert eneste Tour de France mellem 1962 og 1995, og helt op i 2010'erne var den et forholdsvis regelmæssigt indslag i løbet.

Men siden 2019 har holdløbet været ude i kulden, og det gælder ikke kun i Touren.

I Giro d'Italia har det ikke været med siden 2015, og eksperter peger på flere årsager til, at disciplinen er blevet upopulær hos løbsarrangørerne.

Den er blevet beskyldt for at favorisere de pengestærke hold, der kan skaffe bedre udstyr. Det giver risiko for alt for store tidsforskelle, der kan spolere et helt etapeløb for ryttere fra mindre hold.

Samtidig er der en opfattelse af, at det brede cykelpublikum finder disciplinen kedelig.

Otte robotagtige ryttere efter hinanden i spændstig, aerodynamisk positur tager sig godt ud på billeder, men garanterer ikke nødvendigvis den dramatik, som arrangørerne efterspørger.

- I mine øjne er det megaflot at se på. Men jeg kan godt forstå, at det for publikum ikke er det, der fanger allermest, siger Christian Andersen, der er sportsdirektør på Tour de France-holdet Uno-X.

Holdløbet er da heller ikke kommet tilbage i samme udgave som i 2019, da det senest var med.

Dengang kørte man efter den traditionelle model, hvor der blev trykket på stopuret, når den fjerde rytter på et hold passerede målstregen. Nu får alle ryttere noteret en individuel tid, alt efter hvornår de når i mål.

Formatet er blevet testet i etapeløbet Paris-Nice siden 2023, men det er første gang, det skal anvendes i Tour de France.

- Et eller andet sted synes jeg, det giver god mening at have holdløb med en gang imellem, men om det er sådan, det skal være fremover, er jeg mere i tvivl om. Jeg holder af den traditionelle version.

- Man har forsøgt at lave lidt ekstra kolorit, og det får man her. For publikum er det mere interessant, at der kommer ryttere dumpende ind hele tiden, siger Christian Andersen.

Tidligere skulle holdene lave en slagplan, der kunne bringe mindst fire ryttere hurtigst muligt til mål.

Nu er opgaven primært at arbejde for holdkaptajnen, der typisk kører det sidste stykke af holdløbet solo og i fuld spurt for at vinde tid i det samlede regnskab.

De øvrige ryttere kommer trillende i mål sekunder eller minutter senere.

- Det ændrer taktikken, men nogle gange skal man være åben for at prøve noget nyt. Man kan håbe, at det betyder, at nogle tilskuere og seere lever sig mere ind i det. Det kan være godt at ryste posen, siger Brian Holm.

I hans øjne lider holdløbet under, at det ikke længere er en obligatorisk del af ungdomsrytteres cykelopdragelse.

Det er nemlig ikke kun i store publikumsløb som Tour de France og Giro d'Italia, disciplinen har svært ved at finde fodfæste. Det gælder også på ungdoms- og amatørniveau.

- Før i tiden var der mange flere holdløb, og alle var vant til det. I Danmark voksede vi alle sammen op med det. I dag bliver det ikke kørt så meget, så der er mange af de unge ryttere, der ikke forstår det.

- Mange tilskuere gør heller ikke. 95 procent af alle, der ser cykelløb, har ikke forstand på det, og de vil nok sige, at det er kedeligt.

- Alle kan være med, når det går opad, og det er Vingegaard. Men holdløb er bare sværere, hvis man ikke selv har kørt cykelløb, mener Brian Holm.

Første hold ruller ud på den 19,6 kilometer lange rute lørdag eftermiddag klokken 17.05.

/ritzau/