Tour-vinder sagde farvel med tårer og podieplads

Der er mange ting, Cadel Evans ikke vil savne efter 14 sæsoner som professionel. Historien melder ikke noget om, hvorvidt podiepigekys også er en lettelse at slippe for
Læs mere
Fold sammen

Cadel Evans kørte sit sidste betydende cykelløb og sluttede som toer i Tour Down Under, hvor en ung hollandsk fartkanon overraskede alt og alle på sidstedagen.

Mens Team Tinkoff-Saxo kunne trøste sig med, at italienske Manuele Boaro blev fejret som mest aggressive rytter på løbets sidste etape, var Cadel Evans i gang med at vinke sine landsmænd og sport farvel efter 14 sæsoner som professionel landevejsrytter.

Den 37-årige australier, der i 2011 vandt Tour de France for første og eneste gang, havde meget passende valgt at sætte punktum for en lang karriere med de januarløb, der traditionen tro køres i på det australske kontinent, mens europæerne vånder sig i vinterkulden.

Cadel Evans havde sat næsen op efter at veksle sidste års andenplads i Tour Down Under med den første sejr til sit bugnende cv. Men endnu en gang kunne veteranen skæve mod resultatlisten og konstatere, at han var blevet slået af ikke bare en, men to landsmænd. Med de små marginaler, løbet sædvanen tro afgøres med.

Det var således BMC team-kollega Rohan Dennis, som kunne kalde sig samlet vinder med en margin på to sekunder til Team Skys Richie Porte på andenpladsen og yderligere 20 sekunder ned til Cadel Evans, som dog viste mere lettelse end vemod over at se en ende på sin sportslige løbebane.

»Jeg vil sikkert savne adrenalinen, men ikke de styrt, som hører med, og heller ikke at køre nedad med 80 km/t, som vi gjorde forleden på Mount Barker. Jeg har fået nok af det,« lød det tørt fra BMC-kaptajnen.

»Som der står på min cykel, vil jeg være cykelsporten evigt taknemmelig for, hvad jeg har fået. Jeg har fået masser af hård lærdom og dyrt købte erfaringer, et par slag undervejs og en del dage på hospitaler gennem årene, men jeg har også haft så store glæder og mødt så mange vidunderlige mennesker. Jeg har set så mange vidunderlige steder... mere end jeg kunne have gjort mig håb om,« lød det fra manden, som ellers har ry for at være en gnavpot.

Klassementet var reelt afgjort inden sjette og sidste etape, der havde karakter af gadeløb på en rundstrækning i Adelaide.

I den hæsblæsende afslutning var det hollandske Wouter Wippert (Drapac), der viste sig hurtigst, og dermed måtte supersprinteren Marcel Kittel bemærkelsesværdigt nok forlade det australske løb uden en sejr, men retfærdigvis skal det siges, at den gigantiske tysker blev fanget af et styrt i finalen.

Tinkoff-Saxo stillede op i Tour Down Under med Tour de France-etapevinder Michael Rogers som klassementshåb. Men den erfarne australier sluttede som nummer 14 sammenlagt på hjemlig asfalt, og det russiske ejede Riis-mandskab skar i det hele taget ikke nogen opsigtsvækkende figur i sæsonens første World Tour-løb.