Tour-hold mister hovedsponsor

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Ved slutningen af 2014 vil Belkin ikke længere være hovedsponsor for cykelholdet Belkin Pro Cycling Team. Holdet må derfor straks på markedet efter en ny sponsor. I juni 2013 indledte Belkin samarbejdet med cykelholdet Blanco Pro Cycling Team, det tidligere Rabobank. Men det blev altså en kort fornøjelse, for firmaet har ændret deres taktik fra en europæisk til en mere global branding-strategi.

- Det er uheldigt, at dette nye samarbejde ikke vil blive forlænget. Vores præstationer, gennemsigtighed og tilgængelighed er ikke gået ubemærket hen, hverken i offentligheden eller industrien, siger Richard Plugge, direktør for holdet.

Derfor er holdet også fyldt med selvtillid, før jagten går ind på nye sponsor-penge.

- Vi er et professionelt hollandsk hold med et internationalt image og World Tour-status, og derfor forventer vi også at finde en ny hovedsponsor. Vi er allerede i kontakt med flere sponsorer og har flere muligheder til det kommende Tour de France, siger direktøren for cykelholdet, der kan prale af profiler som Robert Gesink, Wilco Kelderman, Sep Vanmarcke og Laurens ten Dam.