Tobias Grahn til Spanien

Tobias Grahn skifter fra OB til den spanske bundklub Gymnástik de Tarragone.

Svenske Tobias Grahn fortsætter fodboldtilværelsen i det spanske hos bundklubben i den bedste række Gymnástik de Tarragone. Ifølge viasatsport.com er kontrakten forhandlet på plads, og han mangler kun at gennemgå lægetjekket, før handlen kan offentliggøres.

Tobias Grahn var lejet til OB fra AGF, og et skifte til udlandet var ventet. I sidste uge kom det frem, at han var blevet fritaget fra træningen i OB og forhandlede med flere klubber. /ritzau/