To golfdanskere slutter i top-10 i Czech Masters

Søren Kjeldsen og Benjamin Poke sluttede begge på en delt syvendeplads i Czech Masters.

Søren Kjeldsen sluttede på en delt syvendeplads i Czech Masters. (arkivfoto) Henning Bagger/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

De danske golfspillere var ikke for alvor med i kampen om de øverste topplaceringer ved European Tour-turneringen Czech Masters, men to danskere sluttede trods alt i top-10.

Således sluttede både Søren Kjeldsen og Benjamin Poke på en delt syvendeplads efter den afsluttende runde søndag.

De endte i samlet ni slag under par – seks slag efter den triumferende amerikaner, Johannes Veerman.

Poke var blandt søndagens bedste, da han med en runde i 68 slag – fire under par – avancerede 13 pladser i stillingen.

På dagen var Søren Kjeldsen et slag dårligere, men også han tog et fint spring frem på ti pladser.

Inden søndagens runde var Nicolai Højgaard bedste dansker på en delt tiendeplads, men efter en runde i et slag over par faldt han tilbage til en afsluttende delt 17.-plads.

/ritzau/