Tiltrængt succes for Simon Kjær og co.

Lille's Danish defender Simon Kjaer (L) jumps for the ball with Evian's French midfielder Cedric Barbosa during the French L1 football match between Lille (LOSC) and Evian (ETGFC) on January 7, 2015 at the Pierre-Mauroy stadium in Villeneuve-d'Ascq, northern France. AFP PHOTO / DENIS CHARLET
Læs mere
Fold sammen

Lille slog danskerklubben Evian med 1-0 i en tam og chancefattig affære.

Der var tre danskere i spil, da Lille onsdag aften tog imod nedrykningstruede Evian i den bedste franske række.

For Lille handlede det om at revanchere sig fra 1-2-nederlaget til topholdet Marseille kort før jul, og det lykkedes da også for Simon Kjær og kompagni, der efter successen i sidste sæson nu er at finde på et lunken midterplacering.

Hjemmeholdets tålmodige publikum måtte en time ind i opgøret, inden det forløsende mål faldt, da Adama Traoré scorede på et fladt skud fra 18 meter.

Det var vand på en fodboldmæssig ørkenvandring, hvor man dog set med danske briller havde hele tre rød-hvide spillere i aktion.

Simon Kjær kæmpede bravt i en Lille-defensiv, hvor den blonde dansker rager op med stor autoritet og selvbevidst attitude.

For Evian var Daniel Wass ikke så offensiv som tidlgiere set, men forsøgte sig dog med et klodset forsøg på at filme sig til et straffespark.

Jesper Juelsgård dukkede op som en skikkelse i programmet Forsvundne danskere, da den tidligere FCM-spiller i det 67. minut erstattede Fabien Camus. Nicki Bille varmede sammen med Jesper Hansen bænk kampen igennem.