Tilskuer i kritisk tilstand efter vildt styrt i Flandern Rundt

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Cykel-klassikeren Flandern Rundt er undervejs i løbet blevet ramt af et alvorligt uheld. En 65-årig kvinde er kommet alvorligt skade. Årets udgave af Flandern Rundt blev søndag eftermiddag ramt af et usædvanligt og ubehageligt styrt. Det skete, da Team Garmin-Sharp-rytteren Johan Vansummeren med høj hastighed kørte direkte ind i en 65-årige kvinde, som stod ved en trafikhelle på midten af vejen.

Kvinden blev omgående slået omkuld og lå livløs på asfalten. Både kvinden og Johan Vansummeren er blevet kørt på hospitalet, og ifølge Sporza er kvinden i live, men hendes tilstand er kritisk.

De første meldinger gik på, at den 65-årige kvinde forsøgte at krydse vejen, da feltet kom susende forbi, men en amatørvideo, som VG har set, afslører, at det det ikke var tilfældet, men at Johan Vansummeren ikke kunne undgå at køre direkte ind i kvinden.

De officielle TV-billeder viste ikke styrtet, men man kunne efterfølgende se kvinden ligge bevidstløs på asfalten.

Løbet har indtil videre været ramt af usædvanligt mange styrt. Udover Johan Vansummeren er også Jurgen Roelandts udgået, imens mange ryttere har været i asfalten eller i grøften men er kommet på cyklen igen.