Tidligere Mikkel Kessler-træner er død

Boksetræneren Ricard Olsen sov stille ind natten til torsdag. Han blev 72 år.

Arkivfoto. Ricard Olsen trænede blandt andre den danske stjerne Mikkel Kessler frem mod Kesslers store kamp mod André Ward i 2009. Fold sammen
Læs mere
Foto: Nils Meilvang
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Boksetræneren Ricard Olsen, der blandt andet har trænet Mikkel Kessler, er død. Han sov ind natten til torsdag.

Det skriver Frank Olsen, der er søn til Ricard Olsen, på Facebook ifølge Ekstra Bladet.

Ricard Olsen blev 72 år.

»Min far er sovet ind i dag klokken 02.15 efter længere tids sygdom. Han kæmpede hårdt til det allersidste og havde svært ved at give slip på livet,« skriver sønnen, der også selv er tidligere professionel bokser.

»Du havde stor succes som træner, og du lavede flere dygtige boksere, som kunne kalde sig sjællandsmestre, danmarksmestre, nordiske mestre, europamestre og verdensmestre. Godt gået far.«

Ricard Olsen trænede blandt andre den danske stjerne Mikkel Kessler frem mod Kesslers store kamp mod André Ward i 2009.

/ritzau/