Tidligere etapevinder i Touren går i dopingfælden

Cykelrytteren Jarlinson Pantano er blevet testet positiv uden for konkurrence for brug af epo, oplyser UCI.

Den colombianske cykelrytter Jarlinson Pantano har afleveret en positiv dopingprøve.

Det skriver Den Internationale Cykelunion (UCI) samt Pantanos hold, Trek, i pressemeddelelser mandag.

Jarlinson Pantano blev testet uden for konkurrence, og prøven viste, at cykelrytterne havde stoffet erythropoietin, som også kaldes epo, i kroppen.

Jarlinson Pantano vandt i 2016 en etape i Tour de France.

/ritzau/