Tidligere Brøndby-målmand bombet af Barcelona

Michael Tørnes spiller i HJK Helsinki og har en fortid i Brøndby. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Michael Tørnes, der har en fortid i Brøndby, lukkede fire mål ind på 25 minutter, da hans klub HJK Helsinki fik stryg af mægtige FC Barcelona.

Luis Enriques mandskab havde tilsyneladende ikke de store problemer med at overkomme hjemmeholdet i Finland. Barcelona vandt kampen med 6-0 på mål af Sergio Roberto, Gerard Pique, Marc Bartra, Sandro Ramirez og Munir (to mål).

28-årige Michael Tørnes startede i målet og lukkede altså fire af målene ind, inden han måtte lade sig udskifte med en skade i opgøret mod et reservespækket Barcelona-mandskab, der manglede den største stjerne Lionel Messi.

Tidligere på året skiftede målmanden til HJK Helsinki efter et kort ophold i Brønshøj. Forinden spillede han i Brøndby i flere sæsoner.