Tid til glorificering

Nu kommer Michael Laudrup igen til at spille rollen som Danmarks helt store sportshelt. Men tænk hvis han også kom i dopingskudlinien?

Det bliver helt vildt. Sådan mediemæssigt set. For nu, hvor Michael Laudrup efter et års tilløb til at blive træner i Spanien endelig skal i aktion, vil han blive fulgt massivt af de danske medier og i særdeleshed af Ekstra Bladet og B.T. Man kan sammenligne det med, da Thomas Gravesen kom til Real Madrid. Her var det nærmest vanvittigt, hvor mange kræfter der blev brugt på historier om den daværende landsholdsspiller.

Når Thomas Gravesen fik så stor opmærksomhed, var det først og fremmest, fordi Danmark inden da i flere år ikke havde haft en profil i en af Europas allerstørste klubber, hvilket mange sportsinteresserede danskere tydeligvis havde savnet. Der var simpelthen et hul som Thomas Gravesen dog ikke kunne udfylde ret længe.

Danmark har trods Daniel Aggers succes i Liverpool fortsat ikke store, markante stjerner i fodboldens verden, men derudover skal Michael Laudrup også udfylde et andet hul, der p.t. er langt større. Det, man kan kalde Danmarks sportslige folkesjæl, trænger nemlig i høj grad til en heltehistorie oven på forløbet med alle de dopingrelaterede Bjarne Riis-historier.

Michael Laudrups karriere i Getafe bliver dog ikke nødvendigvis særlig succesfuld. Alt peger på, at det er en god klub for ham, men der kan sagtens komme nedture. Men det specielle ved Michael Laudrup er, at han i Danmark er kommet op på et ikon-niveau, hvor selv meget dårlige resultater ikke betyder så meget. Han vil stadig være Michael Laudrup, som næsten alle danskere beundrer på et eller andet niveau. Sådan er det bare

Selvfølgelig kan danske medier også være kritiske, når det gælder Michael Laudrup. Men der er ingen tvivl om, at såvel danske journalister som den danske befolkning generelt vil få svært ved at finde et ståsted, hvis der pludselig dukker en begrundet mistanke op gående på, at han har medvirket til systematisk brug af doping på Getafes mandskab.

Og hvad hvis det kommer frem, at Ronald Koeman, Michael Laudrup og alle de andre på FC Barcelonas mandskab i starten af 1990erne tog doping? Det er faktisk ikke totalt urealistisk, for når Juventus i det årti kunne proppe flere stjerner med EPO, hvilket siden er dokumenteret, kunne noget lignende vel også være sket i FC Barcelona.

Der er selvfølgelig kun tale om tankespind. Men jeg synes, det i disse tider er relevant at bringe på banen ikke mindst til eftertanke.