Den gule trøje. Julian Alaphilippe blev en nøglefigur i løbet. En humørfyldt, karismatisk og udtryksfuld billetsælger af den slags, enhver sportsgren har brug for som positivt fikspunkt. Men først og fremmest en fabelagtig cykelrytter, der kørte 14 dage i gult, vandt to etaper undervejs og mod slutningen af sit eventyr kæmpede så medrivende for at holde liv i drømmen.
Den gule trøje 2. Egan Bernal er med sine 22 år og 196 dage en af de yngste vindere af Tour de France nogensinde. Den colombianske komet ligner da også en rytter, som kommer til at vinde Tour de France mange gange de næste ti år, men det blev også sagt om forgængere som Felice Gimondi, Laurent Fignon og Jan Ullrich.
Manden i grønt. Peter Sagan skrev historie ved at vinde den grønne pointtrøje for syvende gang. Det er uden sidestykke i historien. Den slovakiske showmand vandt også en etape undervejs og blev noteret for ni topfem-placeringer. Man så ham også skrive sin autograf i sin biografi til en fan på en bjergetape. Sagan virker dog, som om al virakken er ved at slide på charmen.
Bjergbetvingeren. Det franske cykelpublikum fik meget at glæde sig over i dette års Tour. Thibaut Pinot varslede tidligt i løbet, at han var kommet til start i den bedste version af sig selv. Og den er god. Dominerede Pyrenæerne som løbets elegant dansende klatrer og lignede længe det bedste bud på en fransk vinder af løbet. Tour de Frances tradition for hjerteskærende smukke tabere blev holdt i hævd, da Pinot måtte udgå to dage før Paris.
Vanvidsudbryder. Belgieren Thomas de Gendt er glad for lange og vilde udbrud, men der er altid bund og substans i dem, som han fik vist med sin sejr i Saint-Étienne. Ikke mange formår at tvinge feltet ud på spidsen af sadlen på samme måde som den erfarne belgier, der i år kører både Giro d'Italia, Tour de France og Vuelta España.
G-punktet og uegennyttig opofrelse
Lotto-Visma. Man skal ikke mange sæsoner tilbage, før det hollandske mandskab var et underfrankeret og ufokuseret foretagende. Men et dygtigt blik for rekruttering, talentpleje og en heldig tilgang af Primoz Roglic (der stod over i år, red.) har skabt et stærkt og homogent mandskab. Steven Kruijswijks plads på podiet var også en manifestation af kollektiv styrke, der da også kastede fire etapesejre af sig i alt.
G-punktet. Her på bjerget er der et blødt punkt for Team Ineos' Geraint Thomas. Sidste års vinder af Tour de France emmer af knastør britisk lune og nul nonsens-attitude. Det var fint at se Thomas dele sin glæde over at se teamkollega Egan Bernal overtage Tour-tronen. Thomas er også en prægtig atlet og en alsidig cykelrytter. En gennemført class act.
Fuglsang. Den 34-årige danskers Tour de France blev igen en frygteligt uforløst affære. Fuglsang lå nummer ni sammenlagt, da han styrtede og måtte udgå af løbet, men havde indtil da haft svært ved at følge op på sin glansfulde sæson og placering i verdenstoppen. Tour de France ligner en ugengældt kærlighedshistorie for Danmarks bedste etapeløbsrytter.
Mørkøv. Ikke noget stort etapeløb uden den slags hjælperyttere, der både har erfaring, styrke og overblik til at skabe sammenhængskraft på et hold. Michael Mørkøvs speciale som tusindmetermand for supersprinter Elia Viviani er lærebogscykling, og så personificerer manden i dannebrogstrøjen om nogen den uegennyttige opofrelse.
Arkitekten. Thierry Gouvenou er løbsarkitekt i Tour de France, hvilket på mange måder er et utaknemmeligt job, fordi ruten aldrig synes at please alle. 2019 blev også god, fordi der var variation i terrænet og inspiration til rytterne. Vejrgudernes vrede vakte et jordskred i Alperne, men det antiklimaks kan man ikke tørre af på Tour-sociétéet.
