Team CSC i defensiven

Carlos Sastre og Fränk Schleck var ude af stand til at præge gårsdagens store bjergetape og må sætte lid til bedre ben i Pyrenæerne.

Den indledende uges meget synlige kørsel med det schweiziske tempofænomen Fabian Cancellara i gult er afløst af en mere anonym tilstedeværelse for Team CSCs i årets Tour de France.

Ganske vist avancerede Carlos Sastre fra en 11. til en syvendeplads i den samlede stilling, men det var efter en kørsel, hvor både den rutinerede spanier og stortalentet Fränk Schleck var mere på hælene end i offensiven, da etapen for alvor tog fart og farve på Col du Galibier.

Carlos Sastre, der generelt er lidt af en dieselmotor i de store etapeløb, viste sig dog så meget bedre end Fränk Schleck, at prioriteterne er blevet mere klart definerede.

»Fränk havde ikke nogen supergod dag i dag, og de sidste syv-otte kilometer måtte jeg sidde fremme og trække for ham. Det her betyder nok, at det er Carlos, vi kører for, og sådan har det vel været hele tiden,« vurderede holdets amerikanske hjælperytter Christian Vande Velde.

For Schleck, der sidste år blev en overraskende vinder på legendariske Alpe dHuez, har Tour de France ikke hidtil indfriet de forventninger, lillebror Andys andenplads i Giro dItalia i maj måned uvægerligt var medvirkende til at sætte i vejret. Men efter gårsdagens tidstab med et samlet minus på lige knap seks minutter til Michael Rasmussen er 27-årige luxemburgers ambitioner i Touren også anderledes lagt an på en rolle som etapevinder og luksushjælper for Sastre.

»Det var en streg i regningen, at Fränk ikke kørte bedre i dag, men glædeligt, at Carlos klarede sig så fint igennem en svær etape. Efter min mening var han dog næsten for koldblodig, for den gruppe, han på et tidspunkt sad i, kunne have risikeret et større tidstab, hvis ikke de i deres forføgelse igen havde fået kontakt med de forreste,« vurderer sportsdirektør Kim Andersen.

Team CSC må på vegne af deres bedste klassementskort sætte lid til, at Sastre kan ramme den absolutte formtop, når Pyrenæerne tårner sig op med klatreturen til Plateau de Beille på søndag. Her og de efterfølgende to dage, kommer Sastre så meget på hjemlig asfalt, at han muligvis vil kunne veksle sidste års fjerdeplads i Tour de France til en plads på podiet. Men det kræver unægteligt, at Sastre ikke bare følger feltets skarpeste ryttere som det har været tilfældet i Alperne, men kommer så langt frem i cykelskoene, at det er ham, de andre må jagte - og ikke omvendt.

Blandt Sastres største triumfer i karrieren er netop en etapesejr i Pyrenæerne fra Touren 2003, hvor den ofte humørstruttende bjergspecialist krydsede stregen med datterens sut i munden.