Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Tampa Bay Lightning udlignede til 1-1 i finalen i Stanley Cup mod Chicago Blackhawks i en serie, der kan blive lang.
På hjemmebanen i Amalie Arena vandt holdet fra Florida natten til søndag dansk tid 4-3 og revancherede sig for 1-2 nederlaget tre dage tidligere.
Finalen fortsætter i United Center i Chicago med den tredie kamp natten til tirsdag.
Chicago Blackhawks førte 2-1 på to mål i starten af anden periode, men Tampa Bay Lightning kom på 3-2 inden de sidste 20 minutter.
Brent Seabrook kvitterede til 3-3 tre et halvt minut inde i tredje periode, men med godt elleve minutter tilbage blev Jason Garrison matchvinder i powerplay.
Tampa Bay Lightnings førstemålmand, Ben Bishop, forlod isen to gange i tredje periode, og den 20-årige russiske rookie Andrei Vasilevskiy blev til sidst inde kampen ud.
Har Ben Bishop fået en skade, er det et alvorligt handicap for Tampa Bay. Vanen tro var det sparsomt med oplysninger i den slags situationer.
Jason Garrison blev kåret som kampens 1st Star, mens prisen som den næstbedste spiller gik til Tampa Bays svenske back Victor Hedman, som havde to assists, bl.a. den målgivende pasning til 4-3.
»Det var en god kamp med et bølgende spil frem og tilbage og masser af målchancer. Vi spillede aggressivt hele matchen, og det gav resultat,« siger Victor Hedman.
»Sejren var utrolig vigtig, men vi ved, at det bliver hårdt i Chicago.«
Stanley Cup-finalen, 2. kamp
Tampa Bay Lightning-Chicago Blackhawks 4-3 (1-0, 2-2, 1-1)
Stillingen er 1-1 i kampe