Algoritmer og data. Store data. Vi har efterhånden vænnet os til, at alt – fra vores præferencer i valg af grillpølser til det foretrukne skjortemærke, drømmebilen eller en Google-søgning på en kloakmand, der kan ordne en flækket faldstamme – flyder et sted i internettets endeløse labyrint.
Vi er som forbrugere mere eller mindre blevet en samling big data. På den baggrund er det blevet nemmere at identificere os og målrette markedsmekanismerne med pervers præcision. Og hvem ved, hvad Facebook og Google ellers finder på at gøre med den enorme informationsbank. Vi kan kun gisne ...
Når det handler om sport, er brugen af big data stadig i yngre stenalder.
Det var først i 2003, at historien om det underfinansierede baseballhold Oakland Athletics blev gjort først til romanen »Moneyball« og siden – med dansk premiere i 2012 – til en spillefilm af samme navn med Brad Pitt i hovedrollen som den talfikserede nørd Billy Beane.
Kort fortalt formåede Oakland Athletics at overpræstere, fordi de købte billigt, men rigtigt ind.
»Vi forstod hele tiden, hvorfor vi havde succes eller ikke, fordi tallene ville vise os hvorfor,« fortalte Billy Beane sidste år i et interview med det engelske fodboldmagasin FourFourTwo.
Hvis ellers filmen står til troende, og det skulle den i øvrigt gøre, mødte Billy Beane også skepsis fra Oakland Athletics' talentspejder Grady Fuson.
»Man sammensætter ikke et hold med en computer. Der er noget uhåndgribeligt, kun baseballfolk forstår. Det er ikke en videnskab,« siger Fuson.
Vinderen i det game bliver Billy Beane, hvis nørdede og talbaserede tilgang ender med at give Oakland Athletics et løft af dimensioner med tre oprykninger på stribe for til sidst at snuble på tærsklen til World Series. En succeshistorie langt over det budget, klubben har at arbejde med. Og ikke mindst langt over, hvad spillertruppen umiddelbart synes at kunne indfri. Hvis altså ikke, at tallene havde hvisket deres uforfalskede sprog.
Svært at elske
Som sportselsker er det faktisk svært helt at omfavne historien fra »Moneyball«.
Kan det virkelig være rigtigt, at succes bare sådan skal kunne sættes på formel? Hvad med den erfaring, der gennem årtier har gjort det muligt at skille den dygtige eller ligefrem unikke fra en fusentast for talentspejderen på sidelinjen? Hvad med fantasien, intuitionen og det akkumulerede instinkt på banen? Hvad med valg af trænerteam, taktik og mandskabsbehandling? Kort sagt: Hvad med den menneskelige faktor?
Personligt vil jeg nødigt sælge for hårdt ud af idéen om, at der løber en rig strøm af menneskelige ressourcer igennem alle former for sport, og at individet i al dets kompleksitet er en pragtfuld størrelse. Både når det handler om holdidræt og individuelt.
Men selv i et spil som golf har den køligt analytiske tilgang til data holdt sit indtog.
For nylig blev det beskrevet, hvordan den danske Ryder Cup-kaptajn, Thomas Bjørn, gennem næsten to år arbejdede med at sammensætte det bedste europæiske hold. Ikke ved helt at tilsidesætte sit eget syn på spillerne, hvem der skulle udtages, og hvor hver enkelt bedst kunne komme i spil under den tre dage lange turnering, men ved at bruge løs af relevante data og tal præsenteret af en ekstern kapacitet fra analysefirmaet 15th Club.
Skulle der udtages to, tre, eller fire spillere på wildcard? Hvordan er form over for erfaring i netop en Ryder Cup? Var det omdiskuterede valg af Sergio Garcia forsvarligt, fordi han reelt var bedre, end den seneste tids resultater lod ane? Og hvad betød det i forhold til holdsammensætningen, at der skulle spilles på en bane som Le Golf National?
Som Blake Wooster fra 15th Club fortæller i et interview med leaderinsport.com, er det heller ikke en proces, der kører udelukkende på dataorkestratorens kliniske præmisser. Det kræver modenhed, åbne sanser og en vis sårbarhed fra begge sider for at lykkes.
Vendepunktet kom, da Thomas Bjørn lod »maskinens« kalkule være retningsgivende for sammensætningen af par ved de vigtige foursomes. Europa var efter morgensessionen fredag nede med 3-1, og det var fristende at ryste posen totalt. Men Bjørn proklamerede, at man ville »holde sig til planen«, de europæiske par rejste sig med et dunder og sendte reelt USA til tælling. Europa endte med at vinde årets Ryder Cup samlet med 17 1/2-10 1/2 i noget, der vel reelt var en magtdemonstration.
Fodbold har omfavnet værktøjet
Fodbold har også omfavnet algoritmerne i en grad, der virkede usandsynlig for 15-20 år siden. I dag er analyseredskaber som InStat, Opta og Prozone standard hos enhver progressivt tænkende træner og klub. Folkene bag er som en tyst, steril, våbenløs samling retsmedicinere, parate til at dissekere modstandernes styrke og svaghed. Det betyder ikke, at spillerne er blevet umyndiggjorte, men meget er blevet mindre tilfældigt.
Da Liverpools Philippe Coutinho i 2017 scorede med et tørt, fladt direkte frispark under en hoppende Brighton-mur, indrømmede manager Jürgen Klopp efterfølgende, at det var analyseteamets idé at prøve den lidt uortodokse løsning.
Herhjemme er FC Midtjylland blevet fremstillet som en klub, hvor den unge og skarpt fodbolduddannede bestyrelsesformand Rasmus Ankersen elsker at jonglere med data.
Ankersen, der blandt andet har en bog som »En vinders DNA« bag sig, satte rumpetten i klaskehøjde, da han efter sæsonen 2016-2017 erklærede, at FC Midtjylland bedømt på chancefordeling og størrelse af chancerne havde fortjent flere point og en bedre placering end den fjerdeplads, det blev til. Ankersen henviste til en »Table of Justice« eller »Retfærdighedens tabel«, og det larmer jo stik imod vores fodboldbørnelærdom om, at tabellen aldrig lyver.
Brugen af statistikker og data er – for nu at vende tilbage til »Moneyball« og mentaliteten bag – i bund og grund et spørgsmål om præstationsoptimering. Og for de små klubber, som Oakland Athletics i sin tid, om at få så meget som muligt ud af det lidt, man har.
Det klinger af fagre nye sportsverden. Men så igen: Allerede i 1981 sang de tyske technopionerer Kraftwerk på »Computerwelt«, at det handler om »business, numbers, money, people«.
Set i det lys er der ikke meget, der har ændret sig. Kloden drejer stadig stille rundt. Bare med mange flere data i omløb og spøgelser i maskinen.