Syg Wozniacki trækker sig fra Qatar Open

Caroline Wozniacki er ramt af en virus og har meldt afbud til Qatar Open, meddeler arrangørerne.

Caroline Wozniacki var senest på banen 18. januar, hvor hun mødte Maria Sharapova i Australian Open. David Gray/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere

Tennisspilleren Caroline Wozniacki kommer alligevel ikke til start i Qatar Open.

Danskeren har ellers fået et wildcard af arrangørerne og skulle have spillet mod den tjekkiske kvalifikationsspiller Karolína Muchová i første runde tirsdag eftermiddag.

Men få timer før kampstart har hun valgt at trække sig fra turneringen.

Ifølge tennisorganisationen WTA har Wozniacki meddelt, at hun er ramt af en virus.

Den tidligere verdensetter har ikke været på banen, siden hun blev slået ud af Australian Open for mere end tre uger siden.

Hun måtte også melde fra til det danske landshold, der spillede Fed Cup i den forgangne weekend. Ved den lejlighed var det hendes gigtsygdom, der var årsag til afbuddet.

Wozniackis plads i Qatar Open bliver overtaget af australieren Samantha Stosur, der tabte sin kvalifikationsfinale mandag, men nu får status af "lucky loser".

/ritzau/