Tirsdagens opgør mellem Danmark og Sverige bliver det 61. opgør mellem naboerne, og svenskerne har krammet på danskerne.

* Sverige har vundet 34 af de tidligere 60 møder. 14 kampe er endt med dansk sejr, og 12 gange er det endt uafgjort. Målscoren er 99-56 i svensk favør.

* Hvis man isolerer statistikken til de senere år og fraregner test- og træningskampe, er svenskerne klart foran. I de seneste ti indbyrdes kampe i enten en kvalifikationsturnering eller slutrunde har svenskerne syv sejre, to uafgjorte og blot et nederlag siden 2007. Danmark vandt senest 2-0 hjemme i EM-kvalifikationen i 2016.

* Danmark tabte 1-2 hjemme og 1-6 ude til Sverige i Nations League samt 0-1 ved EM i Schweiz i 2025.

* På verdensranglisten ligger Sverige aktuelt nummer 7 og Danmark nummer 13. Italien og Serbien, der også er en del af VM-kvalifikationsgruppen er henholdsvis nummer 14 og 33.

Kilder: DBU's landsholdsdatabase og Fifa.

/ritzau/