Svensk debutsejr i Kitzbühl

Svenskeren Jens Byggmark vandt lørdag sit første World Cup-løb i karrieren, da han sejrede i mændenes slalom i den østrigske by Kitzbühl.

Den svenske skiløber Jens Byggmark kunne lørdag fejre sin første World Cup-sejr efter suverænt at have vist sig som den hurtigste mand ved mændenes slalom i Østrig.

Den 21-årige svensker, der er i gang med sin første World Cup-sæson, imponerede, da med en samlet tid på et minut og 43,74 sekunder efterlod østrigske Mario Matt 0,87 sekunder efter på andenpladsen. Matt kunne dog glæde sig over at være kravlet fra op fra en 10.-plads i første gennemløb. Tredjepladsen gik til tyskeren Alois Vogl, der var yderligere 0,61 sekunder efter.

- Det er fantastisk. Jeg prøvede at lade være med at have for store forventninger til det andet løb, men alt gik, som det skulle, sagde Byggmark, efter at have forsvaret føringen fra første gennemløb.

Den bumlede piste skabte problemer for flere af favoritterne med Byggmarks landsmand Markus Larsson blandt de uheldige, der ikke kvalificerede sig til anden nedkørsel.

Norske Aksel Lund Svindal sidder fortsat inde med føringen i den samlede World Cup-stilling.

/ritzau/