Sværvægterne savner storhed

Boksesportens mest prestigefyldte vægtklasse savner en stor profil eller to og er derfor fortsat langt fra fordums sagnomspundne højder. Lørdagens VM-fuser understregede billedet af de tunge drenges problemer.

McCline slog et stort hul i luften og endte med at falde om på kanvassen med en knæskade. Kæmpen Valuev kom ikke på hårdt arbejde under boksefarcen i Scweiz.<br>Foto: Frederick Florin. Fold sammen
Læs mere

Der er god reklame. Og så er der dårlig reklame.

Hovedparten af alverdens boksefans vil nok være rørende enige om, at weekendens imødesete VM-dyst i sværvægt hører til den sidste og meget lidt flatterende kategori.

Verdens tungeste boksemøde - eller Goliat mod Goliat, som folk i boksebranchen døbte mødet mellem russiske Nikolai Valuev og udfordreren Jameel McCline fra USA - endte nemlig som ikke så lidt af en fuser.

For havde tilskuerne i St. Jakobshalle i Basel håbet på et sindsoprivende og tæt boksedrama, så blev de i stedet vidner til en solid farce.

Amerikanske McCline knockoutede ganske enkelt sig selv, da han kort før tredje rundes afslutning leverede et ordentligt hul i luften med højrehandsken. Den pludselige og uventede kropsdrejning sendte nemlig McClines ene knæskal på springtur. Og så måtte udfordreren bæres fra ringen på en båre, mens Nikolai »Beast from The East« Valuev igen fik WBA's VM-bælte overdraget.

Smilet var dog til at overse. Den russiske kæmpe havde ikke håbet eller drømt om, at sejren skulle blive hans på den måde.

»Jeg er meget skuffet over, hvordan det sluttede,« fremstammede Valuev, mens tilskuerne fyldte arenaen med buh-råb.

»Jeg ved, at alle tilskuere havde forventet, at kampen skulle vare noget længere. Nu vil jeg med det samme gå i gang med at forberede min næste kamp, og jeg vil forsvare min titel meget snart igen,« fortsatte den 2,13 meter høje østeuropæer og forsøgte forgæves at hive publikum op.

I storhedens skygge
Nu var det bare sand at sige ikke Nikolai Valuevs skyld, at VM-braget endte som en skuffelse. Kæmpen har tværtimod gjort sit til at genrejse sværvægtsklassen med 46 sejre i lige så mange kampe, så han nu kun er tre kampe fra at tangere Rocky Marcianos og Brian Nielsens rekord med 49 sejre i træk.

Ikke desto mindre er kampen et smukt vidnesbyrd om, at de tunge drenge har problemer. Et symptom på, at sværvægtsklassen savner tidligere tiders storhed og i stedet må se andre vægtklasser sidde på de største TV- og kasse-kampe.

Det er der selvfølgelig mange årsager til. Men det handler først og fremmest om profiler, eller rettere manglen på samme.

For der er desværre ganske få profiler i sværvægtsklassen. Bevares, Nikolai Valuev er da en stor profil og har potentialet til at blive endnu større. Men hidtil i karrieren har han været godt beskyttet af sin promotor Wilfried Sauerland, så teknikkens bæredygtighed er aldrig rigtig for alvor blevet testet. Og modstanderne er altså få, når et fællestræk skal være, at de magter at tvinge Valuev til eksamensbordet.

Samtidig blotter passet hos vægtklassens få profiler, at de med en enkelt undtagelse kommer fra det tidligere Sovjetunionen. Hos WBA regerer Valuev, hos WBC er mesteren landsmanden Oleg Maskaev, hos IBF sidder ukrainske Wladimir Klitschko på VM-bæltet, mens WBO-mester Shannon Briggs er ene om at repræsentere de amerikanske farver. Og det er altså i USA, at de mange TV-millioner og den store opmærksomhed ligger.

Derfor havde mange boksefolk håbet på, at kampen mellem Jameel McCline og store Nikolai Valuev kunne blive et drama - for vægtklassens og USA's skyld.

Den tungeste VM-kamp
Markedsføringsapparatet blev derfor også pisket til at pumpe maksimalt, og arrangørerne stod med den perfekte døråbner til medierne. Produktet var nemlig den tungeste kampe nogensinde. 268 kilo muskler og flæsk kunne d'herrer Valuev og McCline mønstre, og så var der sådan set lagt i kakkelovnen til bankekød. For første gang i lang tid var det samtidig lykkedes Wilfried Sauerland og co-promotor Don King at sælge en sværvægtskamp til 63 lande. Derfor var skuffelse også så ekstra stor, da braget fusede ud. Og McCline måtte slæbes fra ringen - nedlagt af sig selv.

Nu er der imidlertid ikke noget, der er så skidt, at det ikke er godt for noget. I hvert fald ikke, hvis man hedder Don King, kontroversiel og karismatisk storpromotor fra USA. Hårpragten er måske ikke helt så vild og strittende som i velmagtsdagene, men »kongen« lever fortsat det meste af sit liv mere ét solidt stenkast fra sandhedens arnested.

Ifølge Don King var det nemlig slet ikke McCline, der stod bag nådesstødet, luftede den flyvske mand på det efterfølgende pressemøde.

»Det var en stor aften, fordi Nikolai slog ham så hårdt, at han brækkede knæskallen. Nikolai vil slå alle sværvægtere i verden, fordi han netop har lanceret slaget, der ødelægger knæskaller. Det er et kraftfuldt slag, så kraftigt, at det ikke kan ses med det blotte øje,« lød hans analyse.

I så fald er der masser af håb endnu for de tunge drenge.