Superligaens optur er lige om hjørnet

Klubberne har skruet op for investeringerne, en ny tv-aftale giver klubberne et fornuftigt forretningsgrundlag og næste år er der ny turneringsstruktur. Vi er endelig ved at være ovre de værste år i Superligaen

Læs mere
Fold sammen

Jeg har altid været meget optaget af Superligaens styrke. Jeg kender en af mine forgængere her på min plads ved Berlingskes sportsredaktørbord, der groft sagt er ligeglad med, hvor høj kvaliteten er, og hvordan de danske hold klarer sig, når de møder andre europæiske hold, fordi det er den interne kamp mellem klubberne i Superligaen, der interesserer ham. Vil han se rigtig god fodbold, finder han det andre steder, end når danske klubber fedter sig videre fra et gruppespil for så at ryge ud af første runde efter vinterpausen. Det er svært at argumentere imod.

Men jeg har nu altid været meget optaget af Superligaens styrke, og jeg føler mig bedre underholdt, når de hold, jeg ser på stadion, også spiller på et niveau, jeg kan blive imponeret over. Når jeg i det mindste kan bilde mig  ind, at jeg ser noget, der kan konkurrere på et vist internationalt niveau.

I 2011 toppede dansk fodbold, da vi ramte en 12. plads på den europæiske koefficientliste, der afgør, hvor mange hold de enkelte lande får med i Europa og Champions League. Det betød, at danmarksmesteren pludselig fik direkte adgang til Champions League, og alt så lovende ud. Desværre stoppede udviklingen dér.

I 2008 var Superligaen for alvor blevet ramt af finanskrisen, og da det blev 2011, var de sidste lange kontrakter med de dyre spillere løbet ud, og da nye spillere skulle hentes ind på en lavere løn, viste den flotte koefficient sig at være pustet op på et forkert grundlag. Der var ganske enkelt ikke råd til at opretholde niveauet.

I dag er vi endelig ved at være ovre de værste år. FC Købennhavn har skruet op for investeringerne i truppen, FC Midtjylland og Brøndby har fået rigmænd som storaktionærer, FC Nordsjælland er blevet købt af et investeringsselskab, og en ny tv-aftale har givet resten af Superliga-klubberne et fornuftigt grundlag at bygge forretningen op på.

Samtidig er både DBU og Divisionsforeningen gået i gang med arbejdet på en ny talentudviklingsstrategi, mens vi fra næste år kan se frem til en Superliga med et slutspil, som man nok kan være på vagt over for, men som dog bygger på analysen af, at det både skulle give flere svære kampe til de bedste samt større underholdning til stadiongængere og tv-seere, hvilket igen betyder flere penge og bedre udviklingsmuligheder for klubberne.

Jeg håber på det bedste, og derfor tror jeg også, vi vil se en fortsat styrkelse af Superligaen over de kommende år. Forhåbentlig uden at vi bliver stoppet af en ny finanskrise eller på andre måder afsløret af en ny overforbrugsfest.

Vi kan se frem til flere og større profiler, og det siger jeg, selvom jeg synes, den seneste tid har været lidt hård ved Superligaen.

I forrige uge blev Bruninho solgt fra FC Nordsjælland til Guanzhou, søndag blev Erik Sviatchenkos overgang fra FC Midtjylland til Celtic officiel, og i går solgte FC København Daniel Amartey til Leicester. Tre store profiler, der forlader Superligaen, inden vi går ind i den afgørende fase, og som alle har pyntet i den tid, de har været her. Bruninho med sine uventede detaljer og vigtige mål, Daniel Amartey med en næsten uvirkelig modenhed for så ung en spiller og Erik Sviatchenko med sit kontante spil, sin åbne omgangsform og sit vindende væsen.

Vi så allerede i går FC Købehavn reagere på salget af Daniel Amartey ved at hente den svenske landsholdsspiller Erik Johansson, og i FC Midtjylland har man ganske vist endnu ikke skaffet sig en erstatning for Erik Sviatchenko, men har til gengæld forstærket sig med en meget dyr og – forstår jeg – enormt dygtig offensiv spiller i skikkelse af Vaclav Kadlec.

Måske bliver det ikke i dette traditionelt lidt stille vintertransfervindue, vi kommer til at se de danske klubber opveje profilflugten, der også kunne omfatte OBs Rasmus Falk og AaBs Lukas Spalvis, men vær vis på at der nok skal komme spillere til, som vi vil savne den dag, de igen forsvinder. Til næste år ligger Danmark nummer 24 på den europæiske rangliste. Jeg tror, opturen begynder der fra.