Superligaen udvides til 14 hold

Superligaen bliver udvidet til 14 hold, og der vil blive indført et medaljeslutspil med seks deltagere og et nedrykningsslutspil med otte deltagere fra sæsonen 2016/2017.

Superligaen får ny turneringsstruktur. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

 

I den kommende sæson vil der kun være en Superliga-nedrykker, men til gengæld tre oprykkere fra 1. division, således at der om et år vil være fundet 14 deltagere til den bedste danske fodboldrække.

Det er resultatet af de forhandlinger, klubberne har ført over de seneste 10 dage, og efter hektisk aktivitet i det seneste døgn, mangler nu blot DBUs godkendelse af projektet. Den kommer, med mindre alt går helt skævt, på det bestyrelsesmøde, unionen afholder lørdag i Prag. Det erfarer BT fra kilder tæt på forhandlingerne.

Efter at samtalerne om en ny struktur brød sammen onsdag i sidste uge, da Superliga- og 1. divisionsklubberne var samlet i Odense, har der været gang i kulissespillet for at komme frem til en løsning, for det eneste, klubberne var enedes om, var, at den nuværende model skulle laves om.

Det var angiveligt FC Københavns direktør, Anders Hørsholt, der insisterede på at genoptage forhandlingerne og forsøgte sig i første omgang med en ny 12-holdsstruktur, men den ville de øvrige klubber med undtagelse af FC Midtjylland, der allerhelst så en reduktion til ti hold, ikke være med til. Men siden kom der skred i 14-holdsmodellen.

FC København, der tidligere havde blokeret for netop den model, accepterede, at det var den, der kunne arbejdes videre med, og da der både vil være mindre procentuel chance for at rykke ud, når der er flere hold i ligaen, og flere kampe mellem de bedste, når der indføres et slutspil, viste 14-holdsmodellen sig at være attraktiv for både små og store klubber, da skråen blev vendt på ny.

Præcis som det var tilfældet i forbindelse med overenskomstforhandlingerne for et år siden, spillede AaBs dirtektør Stephan Schors igen en vigtig rolle, da han sammen med Anders Hørsholt fik presset på for en ændring, og i det sidste døgn var flere personer stærkt involverede i løsningen.

Den model, der vil blive vedtaget, er den såkaldte Venus B, der også betyder, at der vil blive spillet playoff-kamp mellem vinderen af nedrykningsslutspillet og medaljeslutspillets 4. Eller 5. plads om en af de europæiske billetter.