Superliga-klubberne kan stadig aflønne med sorte penge

Mads Øland påpeger, at Superliga-klubberne trods DBUs initiativ stadig kan aflønne spillerne med sorte penge. Fold sammen
Læs mere

Danske fodboldspilleres fagforening, Spillerforeningen, hilser initiativerne, der skal bekæmpe sorte penge i dansk fodbold velkommen, men påpeger, at klubberne stadig kan snyde.

Torsdag kunne BT fortælle, at der fra næste sæson stilles strengere krav om økonomisk gennemsigtighed til især 1. divisionklubberne, ligesom klubberne skal have et vist antal spillere på en DBU-godkendt kontrakt og bruge mindst 1,1 mio. kr. om året på spillerlønninger for at kunne få licens til at spille i 1. division.

»Meningen med de nye tiltag er at sikre, at økonomien i de enkelte klubber er mere gennemsigtig. Det handler om at komme de kreative aflønninger til livs, men også om at løfte professionaliseringen af især 1. division. Hvis man ikke opfylder kravet om 1,1 mio. kr. – og på nogle seriøse kontrakter – får man ikke licens, og så kan man ikke spille i 1. division. Hvis man rykker op fra 2. division, kan man få et års dispensation, men man kan kun få dispensation én gang,« sagde Divisionsforeningens direktør, Claus Thomsen.

De nye tiltag kommer efter, en af de største sager om sorte penge i dansk topsport så dagens lys, da BT i en række artikler i 2013 afslørede, hvordan Brønshøj Boldklub i strid med reglerne aflønnede spillere på klubbens succesfulde divisionshold med skattefrie kørepenge.

Spillerforeningens direktør glæder sig over klubbernes nye initiativer, men siger:

»Man skal være opmærksom på, at det ikke er det, der løser det fuldt og helt. For hvis en klub lever op til de krav, kan du stadig snyde på en anden måde. Du kan stadig have spillere på forkerte aflønninger. Og total sort økonomi er svært at opdage. Men jeg synes, at det er positivt,« siger Mads Øland.

2. januar i år indgik Spillerforeningen og Brønshøj Boldklub et forlig, så klubben nu efterbetaler 27 spillere, der har fået skattesmæk, fordi de har modtaget skattefrie kørepenge. Dermed er Brønshøj-sagen afsluttet. Mads Øland vil ikke kommentere den konkrete sag, men siger, at ’spillerne skal aflønnes efter reglerne, efter overenskomsten, og der skal afregnes korrekt skat.’

»Når det så sker, at der er problemer i en klub, er det helt grundlæggende vores synspunkt, at klubben er hovedansvarlig. Klubben har et arbejdsgiveransvar for, at der ikke bliver udbetalt noget sort.«

Har spillerne ikke selv et ansvar for, at de selv indgår ulovlige aftaler?

»Jo, men hovedansvaret ligger hos arbejdsgiveren. Og det er klubben, som sætter det i igang – enten bevidst eller fordi klubben ikke har styr på reglerne. Det er ikke de enkelte spillere, der får idéen. Lønmodtageren er generelt den svage part – og fodboldspillere er særligt sårbare, for det er ofte unge mænd, som ikke har været på arbejdsmarkedet før.«

Hvordan kunne det, der foregik i Brønshøj Boldklub, gå jeres næse forbi, når I, som du siger, er ude i klubberne og taler med spillerne på tomandshånd?

»En fagforening ved ikke alt. Vi havde også en kæmpe feriepenge-sag for noget tid siden, hvor der i flere år havde været en forkert praksis. Det er ikke sådan, at vi får kopi af alle kontrakter, kender til alle amatør-aftaler eller har viden om alle mundtlige aftaler. Men casen viser, at vi får gjort op med det, når vi opdager det, « siger Mads Øland og tilføjer:

»Det er godt, at Divisionsforeningen tager det her initiativ, for jeg tror, at det stadig foregår, men vi har ikke en ny systematisk case liggende. Når Divisionsforningen går ud af den vej, tror jeg, at man bliver ved, indtil situationen har ændret sig permanent. Jeg tror, at det her har en effekt.«