Super Bowl-vinder langer ud efter legende: Jeg brækker mig!

Ted Johnson har vundet tre Super Bowls med New England Patriots, men han har ikke meget til overs for Patriots-kollegaen Tom Bradys holdning til hjernerystelser.

»Hvis jeg skal være ærlig, og jeg elsker Tom, så brækkede jeg mig en smule i min egen mund,« siger Ted Johnson ifølge New York Post.

Reaktionen kom efter, den femdobbelte Super Bowl-vinder Tom Brady sagde, at »hjernen er skabt til kontakt« - noget der har fået flere til at reagere.

»Det var meget uansvarligt af Tom at sige sådan noget. Var Kevin Turners var ikke? Junior Seaus var ikke? Justin Strzelczyks var ikke? Andrea Waters var ikke? Men din er? Det er ubetænksomt og uansvarligt at sige det,« siger Ted Johnson.

De fire spillere Ted Johnson nævner er alle afgået ved døden. Alle fire dødsfald er blevet linket til CTE - en hjernesygdom man ser hos personer, der har fået gentagne, voldsomme slag i hovedet.

Og de langt fra de eneste, der har fået følger - eller sågar er døde af følger ved hovedskader.

B.T. Sport har tidligere sat fokus på hjernerystelser i dansk håndbold. Det store fokus på emnet betød også, at Dansk Idrætsforbund, DIF, sidste år startede en hjernerystelseskampagne for at forhindre yderligere hovedskader.

Blandt andet sidder også Superliga-spilleren Jakob Hjort, der spiller for Vendsyssel FC, lige nu ude med en hjernerystelse, han døjer med på femte måned.