Straffespark scores med hovedet

Straffespark handler først og fremmest om psykologi. Forskerne har tacklet kunsten fra 11 meter-pletten.

Kim Christofte jubler i sekunderne efter at han har scoret på straffespark og dermed sendt Danmark videre til EM-finalen 1992. Statistikken viser, at han havde 93 procent sandsynlighed for at score. Arkivfoto: Scanpix Fold sammen
Læs mere

Nya Ullevi, Göteborg 22. juni 1992.

Kim Christofte skal sparke det femte og sidste straffespark mod Holland, som sensationelt kan bringe Danmark i EM-finalen.

Hans tilløb er nærmest uforskammet kort. Alligevel snyder han Hollands keeper, Hans van Breukelen, og giver Danmark en prominent plads i fodboldhistorien med et iskoldt indersidespark.

Kim Christofte har senere udtalt, at han var nervøs, men at hans opgave var at bevare roen.

Nye internationale forskningsresultater offentliggjort i Journal og Sports Sciences viser, at Kim Christofte havde en psykologisk fordel, da han skulle sparke.

- Det handler om at tage kontrol over situationen, siger Geir Jordet, der er medforfatter til undersøgelsen til Nature.com.

Forskerne fra universitetet i Groningen, Holland, har studeret 409 straffespark i slutrunderne ved EM, VM og Copa America fra 1976 til 2004, og deres konklusion er klar.: Psykisk pres er den vigtigste faktor for, om spilleren scorer eller ej. Hverken tekniske færdigheder, rutine eller træthed er vigtigere en spillerens evne til at modstå psykisk pres.

Geir Jordet og hans kolleger fandt frem til, at straffesparksskytterne er mere tilbøjelige til at brænde, sidst i konkurrencen efterhånden som presset stiger. Det første spark gik ind i 87 procent af tilfældene, mens kun 73 procent af spillerne scorede ved fjerde spark.

Undersøgelsen viser desuden, at straffespark, der betyder at holdet vinder kampen, går ind i 93 procent af tilfældene. Omvendt er der kun 52 procent der scorer, hvis et brændt straffespark sender holdet ud af turneringen. Kim Christofte havde altså statistikken på sin side i 1992. Men vigtigst at alt, formåede han at bevare roen.

Spillere skal øve sig mentalt

Forskerne anbefaler, at spillerne øver sig mentalt på straffesparkskonkurrencer ved at genskabe situationen med den tunge gang fra midtercirklen. Målet er, at få spillerne til at indøve en rutine, som kan give dem ro, før de går til bolden.

- Spillerne forbereder sig kun på de fysiske aspekter, men ikke de psykiske, siger Geir Jordet.

DR's fodboldekspert Morten Bruun var selv var med i landsholdstruppen under EM-slutrunden i 1992, og har både erfaringer med straffespark som spiller og superliga-træner.

Han finder undersøgelsen interessant, men tvivler på, at man kan træne sig til succes i højspændte straffesparkskonkurrencer.

- Jeg føler mig ikke overbevist om, at man overhovedet kan træne eller simulere den situation, siger Morten Bruun.

Han mener dog, at træneren ved en straffesparkskonkurrence bør udvælge de spillere, som på dagen har det største psykiske overskud.

- Læren må være at tage de spillere, der udviser størst selvsikkerhed i løbet af kampen. Hvis en spiller har udlignet sent i kampen, så har han en succesoplevelse, som kan bruges positivt, hvorimod en spiller der scorer et selvmål, næppe bør være blandt de fem skytter, siger han.

Landstræner Morten Olsen afviste under EM-slutrunden i 2004, at straffespark kan trænes mentalt.

- Straffespark kan kun trænes teknisk - aldrig mentalt. Det er umuligt, selv om mange sportspsykologer har en anden mening,« sagde Morten Olsen dengang på et pressemøde.

Morten Bruun mener dog, at den nye forskning er værd at tage alvorligt - eksempelvis hvis landsholdet trænede straffespark under en slutrunde.

- Hvorfor skulle man ikke gøre noget aktivt for at få marginalerne til at falde over på ens egen side, siger han.