Storhedens pris

Trods almindelig tilfredshed med Michael Laudrup er der også en del surmulen i krogene blandt Getafe CFs fans forud for den kommende sæson. Klubben er i gang med at sælge ud af sin identitet, mener nogle. Andre ser det som storhedens pris.

GETAFE: Denne sommers slagtilbud til de spanske biografgængere hedder »Trafikprop på hovedvejen«. Efter anmeldelserne at dømme drejer det sig om en endog meget let komedie, hvor en storbyfamilie tager på ferie og kommer ud for alverdens genvordigheder. Far til fire tilsat lidt Walter & Carlo, sådan cirka, og ikke noget at skrive hjem om.

Når vi alligevel gør det i denne sammenhæng, er det fordi, filmens familie er fra Getafe. Naturligvis. For meget meget tættere på lavere spansk middelklassehelvede end den store soveby syd for Madrid kommer man ikke.

Boligkarré ligger ved siden af boligkarré, opført i tilforladelige røde mursten, med barer spredt rundt omkring i det ensformige byrum som små oaser og formildende omstændigheder, trods alt.

Det er det, de er rundet af, flokken af fans, der står i kø fra tidligt om formiddagen uden for Getafes hjemmebane, Coliseum Alfonso Pérez. Ikke for at følge præsentationen af Michael Laudrup nogle timer senere, men for at forny deres sæsonkort. Og måske er det derfor, at der trods tilfredshed med danskerens ankomst til klubben er del murren i krogene.

Skam i livet
For det er, som om de seneste års succes er steget præsident Ángel Torres til hovedet. Han er ved at forvandle deres gode gamle forstadsklub, der i årevis lå og rodede rundt i 2. og 3. division, til en strømlinet fodboldforretning.

Det hele er ved at blive for stort og kynisk, mener nogle fans. Eksempelvis Alfredo og Paco, der har været medlemmer af Getafe CF i henholdsvis 15 og syv år:

»Der sker ting, som jeg ikke forstår. Hvorfor skiller man sig af med spillere som Pachón og Vivar Dorado på den måde. Folk, der har været i klubben i årevis, bliver sendt ud af bagdøren. Vi er ved at miste vores identitet,« siger Alfredo.

»Dér kommer i øvrigt præsidenten, så kan du jo spørge, hvad han selv synes,« siger Paco og peger.

Men Ángel Torres suser forbi og ind på stadion uden at stoppe op.

»Han har forandret sig meget,« sukker Alfredo og rykker frem i køen.

»Han har ingen skam i livet,« tilføjer Paco.

Brokrøve
Indenfor i stadions rummelige bar venter Isaias Morán som aftalt. Han er medlem af bestyrelsen i sammenslutningen af Getafe CFs fanklubber og mener, at man nok lige skal tage at spise brød til.

»Selvom der bor 160.000 mennesker i Getafe, er her på mange måder stadig som i en landsby, hvor folk brokker sig over hvad som helst. Havde du spurt de samme fans for fem år siden, ville det blot have været over noget andet,« siger Isaias og tilføjer:

»Jeg har set dem med tårer i øjnene af stolthed over deres Getafe til pokalfinalen for nogle uger siden eller den aften, vi lammetævede FC Barcelona 4-0 også i pokalturneringen. Så kan præsidenten godt bruges.«

Under alle omstændigheder er det en naturlig udvikling for en klub, der har kæmpet sig op fra de madrilenske serierækker, siden Isaias som dreng for godt 20 år siden begyndte at snige sig ind på det gamle stadion nede ved det historiske centrum.

»Dengang holdt alle med Real Madrid, Atlético eller, som jeg selv, FC Barcelona, mens Getafe var »andetholdet«. Nu er der knægte, som kun vil høre tale om Getafe, og som altid går rundt i blå trøjer. Det er da stort, og så må man tage det andet med.«

Godt for Laudrup
»Det andet« er præsident Ángel Torres nogle gange lidt dårlige stil.

»Han skal nok lære at være mere diplomatisk. For det er da rigtigt, at han godt kunne have opført sig mere elegant over for Pachón, der havde stor andel i oprykningen for et par år siden, og Vivar Dorado, som er her fra egnen,« siger Isaias.

Men selvom om »las cosas del fútbol« vilkårene i fodboldens millionforretning begynder at kunne mærkes, er stemningen i Getafe endnu langt mere afslappet end i de store klubber. Som menig fan kan man stadig møde både spillere og ledere her i baren og få sig en snak over morgenkaffen.

»Derfor tror jeg også, at det er en meget god klub for Laudrup at komme til. Her er stadig en vis ydmyghed. Selvom folk brokker sig, kan de stadig huske 3. division, og skulle holdet tabe en række kampe, begynder ingen at pifte efter hverken spillere eller træner,« siger Isaias og fortsætter:

»Er Laudrup blot halvt så god en træner, som han var som spiller, bliver det fantastisk. Og så kan han ligesom Schuster bruge os som springbræt. F.eks. til FC Barcelona.«

Værre er det ikke
»Ja, det kunne du lige tænke dig,« protesterer bartenderen.

Og mens de to kaster sig ud i en klassisk diskussion om Barça vs. Real Madrid, går præsentationen af Michael Laudrup som ny Getafe-træner i gang i presselokalet inde ved siden af.

Da seancen er slut en god times tid senere står folk stadig i kø for at forny deres sæsonkort. Værre er det åbenbart heller ikke med præsident Torres og hans attentat mod Getafes identitet som elevatorhold og middelmådig sovebyklub.